343
Sigvaldes Flugt.
Kampen med den rasende Viking. Ogsaa i Midten omkring selve Hakon stredes der voldsomt; hans forskudte Brynje hang snart i Laser, saa at han maatte kaste den af sig. Men Krigsguden synes han at have bragt paa sin Side, thi midt under Slaget brød et heftigt Uvejr løs, som kastede en Byge af tunge Hagl i Ansigtet paa de Danske.
Og nu syntes Kampen afgjort. Sigvalde var en af de første, som lod Tovene kappe og styrede bort; snart fulgte Torkil og Sigurd Kaabe efter. Da Sigvalde styrede forbi Vagn Aagesøns Skib, raabte denne forbitret efter ham: »Djævels Hund, flyer Du nu og lader os i Stikken! Saa skal Du i alt Fald have den Skam!« I det samme gennemborede han med sit Kastespyd den Mand som stod ved Roret i den Tro, at det var Sigvalde, men denne havde for at holde Varmen taget en af Aarerne. Af Jomsvikingernes Skibe vare nu kun Bues, Vagns og nogle faa andre tilbage, og mod dem vendte hele den norske Flaade sig. Med vidunderlig Tapperhed kæmpede paa Bues Skib Haavard Huggende og Aslak Holmskalle, men nogle Islændere, der deltoge i Kampen, fik dem omsider hugget ned. Bue forsvarede sig mandigt, men han indesluttedes saa tæt, at han til sidst opgav Kampen, tog en Kiste, fuld af Guld, i hver Haand og under Raabet: »Over Bord, alle Bues Mænd!« sprang i Søen. Mange Jomsvikinger fulgte ham i Dybet. Ogsaa Vagn Aagesøns høje Skib blev omsider entret, og efter en drøj Kamp Vagn og 30 Kæmper tagne til Fange. Det var de eneste af Jomsvikingerne, som kom i Fjendens Vold. Af deres 60 Skibe vare nu 25 ryddede, Sigvalde var flygtet med 35.
De fangne Vikinger ventede paa deres Dødsstund, men de vare beredte til at gaa den modig i Møde. Høvdingen Thorkil Leira havde paataget sig Bødlens Rolle og lod dem føre frem for sig en efter anden, idet han spurgte dem om, hvad de syntes om at skulle dø. Den første svarede, at han meget vel havde vidst,
