Denne side er blevet korrekturlæst
351
Fornyrðislag.
— synes det fremgaa, at de danske Vers have været meget regelrette og faste i Formen.
132. Mankestol, (den anbringes, som Del af Seletøjet, paa Ryggen af Kørehesten; fundet i en Høj ved Søllested ved Assens). ¼.
133. Halskobler af Jem, med Ring til Vognstangen (fra Søllested). ¼.
En særegen Art af fornyrðislag var málaháttr, der ligeledes var otteliniet, men havde 5 Stavelser i hver Linie. Ogsaa denne Strofeform kan siges at være repræsenteret i en Runeindskrift, nemlig Femstavelsesverset med kvindelige Udgange paa Søndervissing-Stenen (S. 360). Den tredje Strofeform i de oldnordiske Kvad (saaledes i Hávamál, S. 346) var ljóðaháttr; den bestod af 6 Linier, i hver af de to Halvstrofer var 1ste og 2den Linie, der havde fælles Stavrim, paa 3 og 4 Stavelser med to Taktslag, medens den
