359
Gravskikke.
Lig ere nedlagte (Fig. 142); vi træffe lignende Grave i Norge og Sverige. I øvrigt er dette Tidsrum karakteristisk ved, at man sjældent jordede døde paa fælles større Gravpladser.
I Modsætning til, hvad der var Tilfældet ved tidligere Tiders Grave, har man nu lettere ved al skelne Mandsgrave fra Kvindegrave, idet det nedlagte Gravgods var forskelligt. Medens Mandsgravene rumme Sværd, Økse eller Spyd, og som en Rest af Træskjoldet Skjoldbulen, tillige Ridetøj, findes i Kvindegravene skaalformede Spænder, Hvæssesten, Glas- eller Mosaikperler og Nøgler. Derimod mangler saa godt som i alle Grave Genstande af ædelt Metal.
Eftersom Kristendommen trængte frem, hørte imidlertid al Jordfæstelse i Høj op. Det var Hedenskabets Skik, som enhver kristen Mand skulde forsage, og Højen ude paa Marken mindede om den hedenske Fortid. I de gamle nordiske Love kan man derfor finde Høj knyttet til et Ord i samme Betydning som hedensk. Kun den, som er kristnet, kan tage Arv, staar der i Skaanske Lov; Høj-Mand kan ej arve.
X.
Kong Haralds Ægteskaber og hans Børn. Haralds sidste Regeringstid og Strid med Sønnen Svend. Kongens Død og Eftermæle.
Over de sidste Aar af Kong Haralds Regering falder der Skygger fra forskellig Side. Man mærker, at en ny Tid er ved at stunde til og at Kongen ikke ret har Øje for det, som gryer. Efter at de Danske i nogle Menneskealdre snarere have søgt at værne og opbygge det danske Rige end at tænke paa Erobringer,
