360
Kong Haralds Ægteskaber.
rører sig nu atter den gamle Vikingedrift, og den faar en Talsmand og Høvding i Kongens egen Søn.
Kong Harald havde været gift med Tove, der vistnok var Datter af en da regerende Fyrste over Abodriterne Mistiwoi. Dronningen synes at have givet sin Moder Bolig i en Gaard i Nærheden af Jellinge; i alt Fald rejste hun i Sønder-Vissing, en fire Mils Vej Nord for Kongsgaarden, en smuk Runesten over Moderen, paa hvilken hun skrev (Fig. 143): Tove lod gøre dette Mindesmærke,
Mistiwis Datter,
efter sin Moder,
Harald den Gode
Gorms Søns Kone.
Vi høre ellers intet om Dronning Tove, og Navnet kommer ikke senere igen i den danske Kongefamilie. Muligt har hun tillige haft et andet Navn; det var ret almindeligt paa disse Tider, at man ved Daaben eller ved Optagelse i et eller andet kirkeligt Samfund fik et nyt Navn, som mulig endog fortrængte det ældre. Dette Navn har da maaske været Gunhild, i alt Fald fortæller Adam af Bremen, at da Harald lod sig døbe, antog ogsaa hans Dronning Gunhild Kristendommen; deres Søn Svend, som ogsaa blev døbt, fik i Daaben Navnet Otto (Svend-Otto) efter den tyske Kejser. Saxo kender kun som Haralds Hustru Gyrith, der var en Søster til den djærve Styrbjørn; hende har han maaske ægtet i en senere Alder efter Toves Død.
Der hersker saaledes en Del Usikkerhed med Hensyn til Haralds Giftermaal. Som hans Børn nævnes Sønnerne Svend og Hagen (S. 326), samt Døtrene Thyre (S. 340) og Gunhild, der blev gift med den angelsachsiske Ealdorman Pallig.
Harald havde fra Ungdommen af vist sig som en handlekraftig Mand, beredt til at gribe ind og til at gennemføre de Planer, han fattede. Han havde ofte hensynsløst forfulgt sine Formaal, og der kan nævnes grusomme og svigefulde Handlinger af ham, saaledes som Guld-Haralds og Harald Graafelds Drab. Dog stod han i det danske Folks Omdømme ikke som den grumme. Hans egen Hustru betegner ham som den gode, af en gammel Krønike nævnes han som den milde, og Kirkens Mænd bevarede et lyst Minde om hans Kongegerning og Regeringstid; Kong Harald synes jo ogsaa at have været trofast i sin Kristendom. I øvrigt skulde det ikke være med noget Tillægsnavn, der betegnede hans Karakter eller
