362
Striden mellem Harald og Svend.
at tage fat paa Vikingelivet; man havde fundet nye Farvande at opsøge og nye Riger at vende sig imod; der var kaldt Drømme frem i de unge Mænds Sind om atter at vinde Ry og Land i Vesten, og man fandt i den unge, friske Kongesøn Svend netop en Høvding, der vilde vove saadanne Foretagender. Kong Harald var for gammel og tillige for forsigtig til at give sig i Lag med saa vovelige Opgaver, og der opkom derfor i Slutningen af Haralds Regering Brydninger i Samfundet. Forholdet var dog ikke saaledes, at et hedensk Parti stod mod et kristent, skønt der ganske sikkert var Danske, som uagtet Haralds Paabud baade troede paa Aseguderne og blotede til dem. Endnu i Slutningen af Aarhundredet er den Runesten rejst, som nu findes ved Virring Kirke ved Randers; den fortæller, at Starkad rejste den over Sasur, og slutter med Ordene: »Thor vie disse Runer«, næsten som paa Trods mod Kong Haralds Bud. Naar man i Jomsvikingerne har villet se en særlig hedensk Bestanddel af Folket, har dette dog ingen Grund, om det end er sandsynligt, at Jomsborgerne maatte være forsigtige med at vise deres kristne Tro midt imellem de hedenske Omgivelser i Venden. Ikke heller har Kongens Søn Svend været anset for en Hedning, om han end sikkert har stillet sig mere taalsom over for Hedenskabet end hans Fader.
Vist er, at Kong Haralds djærve, foretagsomme Søn havde vundet Folkets Yndest og mange af Krigernes Hjerte, og at de, da Harald syntes at se mistænksomt til Svend eller han endog vilde forurette ham ved at udvise ham fra Landet eller udelukke ham fra Tronfølgen, sluttede sig nøje til deres Yndling og tog Parti for ham imod Faderen. Omsider kom det til aabenbar Kamp mellem Fader og Søn.
Beretningerne herom ere meget afvigende; der synes at være kæmpet baade til Lands og Søs; efter en uheldig Flaadekamp ved Sjællands Kyst maatte Harald flygte til Jomsborg. Her sluttede Krigerskaren sig trofast om Kongen og førte ham tilbage til Danmark. Paa et Togt til Jylland var Hæren landet ved Helgenæs, og det kom til en Kamp, som imidlertid blev uafgørende. Da enedes de stridende om at søge Sagen afgjort ved mindelig Overenskomst, og et Møde skulde afholdes den følgende Dag. Men da Kong Harald om Aftenen var gaaet ind i en nærliggende Skov, blev han saaret af en Pil — efter Sagnet var det hans tidligere Hirdmand, Skytten Toke, der udskød Pilen til Hævn for lidt Uret.
Den gamle Konge var bleven saaret, men ikke dræbt. Joms-
