FJERDE AFSNIT.
DANEVÆLDENS TIDSALDER.
I.
Svend bliver Konge I Danmark. Han fanges af Jomsvikingerne og løskøbes. De Danskes Togter til England. Kampen ved Maldon.
Efter Kong Haralds Fald blev Svend hyldet som Konge
overalt i Danmark. Han har vel taget Hævn for Faderens Død over
den Bueskytte Toke, som havde sendt det dræbende Skud, eller i
hvert Fald tvunget ham til at gaa i Landflygtighed.
Men med hans Faders sidste Venner i Jomsborg har det været vanskeligt at faa en Forsoning, og det er sandsynligt nok, at den urolige Vikingekoloni nu — som maaske ved tidligere Lejligheder — har stillet sig paa uafhængig Fod.
Fortællingen lyder, at Høvdingen i Jomsborg Sigvalde kom sejlende til Grønsund, hvor han traf Svends Skib. Med nogle Mænd steg han i en Baad, roede hen til Skibet og bad om at faa Kongen i Tale, og da denne bøjede sig ud over Rælingen, trak han ham ned i Baaden, roede skyndsomst bort og førte Kongen til Jomsborg. I Stedet for at ruste sig til et Togt for at tugte den træske Røver og befri Kongen, besluttede de Danske sig til at købe Svend fri ved en saadan Løsesum, som Sigvalde forlangte. Men da det ikke viste sig let at skaffe det fornødne Guld og Sølv til Veje — thi Svends tredobbelte Vægt skulde udredes — besluttede de danske Kvinder at ofre deres kostbare Smykker, deres Ringe og Armbaand, for at kunne udløse Kongen. Saaledes blev Svend befriet, og til Tak for Kvindernes Gave skal han efter sin Hjemkomst have faaet den Lov gennemført, at der for Fremtiden blev givet Kvinden halv Arvelod i Jord, naar hun skulde skifte sammen med Broder eller i det hele med Mand, der var lige saa nær beslægtet med den afdøde som hun.
