Denne side er ikke blevet korrekturlæst
366
Kampen ved Maldon.
til sidst helt var segnet om sin Herres Lig (August 991). Saaledes vare de Danske bievne Sejrherrer, men Mindet om Byrhtnoths tapre Kamp levede i det engelske Folks Erindring og er besunget i et bevaret skønt Digt. Heri hedder det bl. a. saaledes:
| En Sø-Kæmpe sendte | Det hvæssede Jern | ||
| Spyd fra Syden, | lod han atter haste, | ||
| volded Mén | med flyvende Spyd | ||
| Mændenes Fører. | fælded han til Jorden den, | ||
| Skjold skød dog han for. | som svarlig | ||
| saa at Skjæftet brødes | hans Herre saared. | ||
| og Spydet stækket | |||
| sprang tilbage. | En jernklædt Mand | ||
| Bister Lansen | tren mod Jarlen, | ||
| Høvdingen løfted | agted Kæmpens | ||
| mod den stolte Viking, | Kjortel røve, | ||
| som stak ham Vunden. | hans smykkede Sværd. | ||
| Djærv var Helten, | Skatte og Ringe. | ||
| gennem Hærmandens Hals | Byrhtnoth da blotted | ||
| Spidsen han stødte, | af Balgen Klingen, | ||
| med Haanden ham spidded | blinkende og bred, | ||
| og den onde Røver | han i Brystpladen slog ham, | ||
| raned Livet. | saa at Sømanden | ||
| End en Gang | standsed paa Stunden, | ||
| greb han til Værget, | avet af Jarlens | ||
| saa brudt blev Brynjen | Arm tilbage. | ||
| og Brystet saaret; | |||
| gennem Ringkjortlen | Guldfæstede Glavind | ||
| i Hjertekulen | gled til Mulden, | ||
| stod giftig Odden. | ej evned han holde | ||
| haarde Klinge, | |||
| Da glæded sig den gæve, | sin Vanmagt mærked. | ||
| lo den tapre Helt | Atter dog mæled | ||
| og loved Herren: | graaisset Helt | ||
| godt var det Dagværk. | til gæve Fæller: | ||
| Gud ham tildelte. | de bolde Kæmper | ||
| En Svend da slynged | bad han gaa fremad. | ||
| Spyd af Hænde: | |||
| fra Haandens Flade | Paa Fod ej længer | ||
| borende foer den | fast han støtted, | ||
| gennem den ædle | skued mod Himlen: | ||
| Æthelreds Thegn. | »Folkenes Herre! | ||
| Næst ham stod. | Tak for al Lykke, | ||
| ny paa Valen, | mig blev Lod i Livet! | ||
| en Svend ei voksen; | Mest er nu min Tarv, | ||
| snildt han sig skynded. | milde Mester, | ||
| fried Byrhtnoth | at Du min Sjæl | ||
| for blodigt Vaaben. | Salighed under, | ||
| Wulfstans Søn, | lad min Aand | ||
| Wulfmær den unge. | faa Arv i Dit Rige, |
