Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/393

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

369

Thorvald Vidførle.

Kong Svends første Vesterhavstogter, nemlig Sagaernes Beretning om Thorvald, Kodrans Søn. Han var en velstaaende Islænding, der var gaaet i Svends Tjeneste, og skønt han var Hedning, vandt han ved sit rene Levned og sin højmodige Karakter alles Yndest og Beundring. Han var en tapper Kriger, men brød sig i øvrigt kun lidt om den Vinding, Sejren kunde give. Hvad der blev hans Lod, naar Byttet skulde deles, gav han til de fattige eller anvendte til dermed at løskøbe Krigsfanger, medens han gav de Fanger fri, som han selv tog. Derfor blev han ogsaa agtet højt saavel af Ven som af Fjende.

Fil:Danmarks Riges Historie vol.1 369.jpg
144. Mønt. præget for Kong Svend.

Engang da Svend ved et Angreb paa Bretland (Wales) havde ladet sig lokke langt bort fra Skibene, omringedes han af en overlegen Rytterskare; baade Kongen og Thorvald tillige med mange andre Krigere toges til Fange. Det traf sig imidlertid saa, at kort i Forvejen vare Sønner af den Høvding, som havde sejret, vendte tilbage til Faderen efter at være løskøbte af Thorvald fra det Fangenskab, hvori de havde været holdte. Taknemmelig vilde Høvdingen da straks sætte Thorvald paa fri Fod, men denne svor, at han ikke levende vilde forlade Fængslet, med mindre Svend og hans Mænd ogsaa fik Frihed. Høvdingen gav da alle de fangne fri, og saaledes reddede Thorvald sin Konges Liv og blev højt berømmet af Svend for sin ædle Trofasthed.

Senere drog Thorvald paa lange Rejser i Øst og Vest, hvorfor han fik Tilnavnet Vidførle. Efter at være døbt vendte han hjem til Island og prædikede her Kristendommen. Thorvald havde dog paa Grund af sin voldsomme Fremfærd ikke Held med denne Gerning. Saa foer han til det hellige Land og Myklegaard og skal være død i Rusland i et Kloster, han havde stiftet.


II.

Kong Erik Sejrsæls Togt til Danmark. Kampe ved Hedeby. Kong Svends Ægteskab med Sigrid Storraade og Kampen med Olaf Tryggvason ved Svold.

Den danske Konges og hans Hærskarers hyppige Fraværelse fra Landet maatte friste Sveriges Konge til et Togt til Danmark, da han tilmed kunde ønske at gøre Gengæld for det Indfald i hans Land, som Styrbjørn og Kong Harald havde forsøgt, om end

 Danm. Riges Hist.

I 47