Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/414

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

390

Knuds Forsoningspolitik.

Ved at ægte Ulf Jarls Søster Gyde knyttedes han end nærmere til Kongeslægten. Hans Navn findes fra nu af under Knuds Breve øverst blandt alle engelske og danske Stormænd.

Saaledes stod af Knuds Hjælpere fra Norden kun Erik Jarl tilbage; men han døde faa Aar senere af Blodstyrtning, og snart vare alle de gamle Jarledømmer gaaede over til engelske Høvdinger.

Den Bestræbelse for at vinde Angelsachserne, som Knud lægger for Dagen, viser sig ogsaa i hans Iver for at forsone den Uret, som han og de Danske tidligere havde begaaet mod Kirker og Klostre. Saaledes lod Knud Kirken St. Edmundsbury ombygge til Ære for den hellige Konge, som Danskerne havde dræbt (S. 243). Under stor Højtidelighed bleve ligeledes de jordiske Rester af den myrdede Ærkebisp Ælfheah, der laa begravet i St. Pauls Kirke i London, førte af Knud til Canterbury. En Kirke af Sten blev af Knud og Thorkil bygget paa Højderne ved Ashington, hvor de Danske havde kæmpet den haarde Kamp med Edmund Jernside. Knud viste i det hele ved hver en Lejlighed sin Gavmildhed mod Kirker og Klostre, og Gejstligheden følte sig nøje knyttet til ham.


VII.

Kong Knud stifter Tinglid og giver Love for det. Hans Tog til Danmark (1022). Erobringen af Witland og Samland.

I de nærmeste Aar efter sin Regerings Tiltrædelse og maaske paa samme Tid som han fjernede den store Flaade, der havde fulgt ham til England, havde Knud begyndt at omordne sit Hærvæsen. Han havde indset Nødvendigheden af at omgive sig med et velordnet Krigerkorps, der stod i nærmere Tjenesteforhold til ham og som han kunde benytte, hvor han vilde i de ham underlagte Riger.

Derfor besluttede Knud ud af den store og blandede Skare, som havde fulgt ham, at udtage en egen Del, som alene skulde bestaa af Mænd af anseligere Slægter eller som vare formuende. I det udvalgte Korps skulde god Broderskabsaand raade. Dets Love vise os, at det var et Krigerlag, som havde mange Regler fælles med Jomsborgs Kæmper, men dog var haaret af en ædlere, tillige mod Fredens Samliv vendt Aand, saaledes som det ogsaa sømmede sig en Kreds, der havde Kongen som Broder i sin Midte.

Efter at Knud havde ladet sin Plan kundgøre, opstod der ifølge Fortællingen stor Bevægelse blandt Krigerne. Kun de skulde