389
Knuds Brev til Høvdingerne og Folket.
Da forkyndte man mig, at større Harm forestod os, end vi vel tyktes om, og jeg fór med mine Mænd til Danmark. Dette har jeg for Fremtiden forhindret, at nogen Ufred efterdags skal komme til eder derfra, saa længe I holde Mændene retteligt og mit Liv varer. Jeg beder mine Bisper om, at de alle ere omsorgsfulde for Guds Ret, hver ved den Landsende, som er ham anvist. Alle mine Høvdinger skulle under Tab af mit Venskab og af deres Liv og Ejendele holde mit Folk rettelig, dømme rigtige Domme og ikke give nogen Tyv Fred. Og jeg vil, at alt Folket, Klerk og Læg, skal holde nøje Edgars Love. Bisperne lære os, at vi af al Magt og af al Formue skulle søge at elske og ære den evige, milde Gud og sky al Uret, som er Frændedrab, Mord, Mened, Hekseri og Trolddom, Ægteskabsbrud og Utugt. Vi skulle holde Søndagen hellig fra Lørdag Aften til Mandag Morgen og ingen vove at drive Handel paa den hellige Dag. Fattige og rige skulle søge deres Kirke, bede for deres Synder og overholde villig hver paabuden Faste, paa det at vi alle sammen kunne ved den evige Guds Mildhed og ved Helgenernes Mellemkomst komme til Himmeriges Glæde.
Netop i den samme kristelige Tone som dette Brev tale Knuds mærkelige Love med deres alvorlige Formaninger og kraftige Bud. Han har sluttet et nøje Forbund med Kirken og vilde med dens Bistand skabe Ro og Orden i Landet. »Dette er det første, at man skal elske og ære een Gud over alle Ting, overholde samdrægtig een Kristendom og elske Knud Konge med ret Troskab«. Men stadig bestemtere betoner han ogsaa, at han vil lade England styre af Englændere. Thorkil Jarl havde hidtil været Knuds højre Haand og var i Kongens Breve bleven nævnt foran alle andre Jarler. Men Thorkil har aabenbart ikke kunnet arbejde i Knuds Aand eller villet slutte sig til hans Forsoningspolitik, derfor maatte Knud nu fjerne ogsaa ham fra Landet (1021) eller, som det hedder med et nordisk Udtryk ved alle disse Forvisninger, gøre ham utlah (fredløs). Og den, der indtog hans Plads som Kongens betroede Raadgiver, er karakteristisk nok en Angelsachser, den senere saa berømte Godwin.
Efter Fortællingen skal Godwins Fader have gjort Ulf Jarl en Tjeneste, da Kampen førtes om at vinde England; derfor tog Ulf sig af Sønnen og anbefalede ham ogsaa til sin Svoger. Godwin viste sig snart som en sjælden dygtig Mand, lige saa snild som kundskabsrig og med en egen Evne til at omgaas høje og lave; dertil besad han stor Veltalenhed og Evne til at kunne overtale.
