400
Jarl Hakon, Eriks Son. styrer Norge.
end fra Oslo Fjord, hvor han havde samlet sin lille Styrke, at trække sig tilbage til Ringerige. Og Knud ænsede ham ikke; han lod sig hylde i Sarpsborg for Landskabet Viken og vendte tilbage til Danmark. Olaf forsøgte endnu en dristig Fart op langs Norges Vestkyst, men fandt ingen Tilslutning, og først efter mange Eventyr slap han gennem Landet ind til Vestergøtland og Nerike; senere drog han til Rusland.
Jarl Hakon kom vel ud af det med de nye mægtige Høvdinger i Norge, men Knud havde ikke ret Tillid til, at han djærvt vilde tage en Kamp op mod den fordrevne Konge, hvis han skulde falde ind i Landet. Han lod derfor Hakon kalde til sig under Paaskud af, at han vilde give ham en Slægtning af sig til Ægte, men ud for Spidsen af Skotlands Nordkyst gik Skibet under med Mand og Mus. Saaledes var Landet høvdingeløst, da Kong Olaf gjorde sit Forsøg paa at genvinde det norske Rige. Med sin Skare kom han dragende ind over Jemteland og Værdalen. Kalf Arnesøn var af Knud bleven bemyndiget til, hvis Olaf atter skulde vende tilbage, da at staa i Spidsen for Rejsningen imod ham, og nu samlede han og andre Lendermænd med stærk Tilslutning fra Bønderne en Hær, som vistnok var fire Gange saa stor som Olafs. I den haarde Kamp ved Stiklestad den 29. Juli 1030 blev Olaf dræbt og hans Skarer fældede eller forjagne (Figg. 148—49).
Hvis Knud havde givet Ejnar Tambeskælver eller Kalf Arnesøn skønne Løfter om Stillingen som Landets Styrere, gik dette i alt Fald ikke i Opfyldelse nu, thi Knud kaldte sin Søn Svend, der hidtil havde styret Venden, over til Norge, og Svend blev taget til Konge paa de forskellige Lagting. Han var kun omtrent 14 Aar gammel, men havde ved sin Side som Formyndere og Hjælpere sin Moder Ælfgifu eller, som hun i Norden kaldtes, Alfifa og Harald, Thorkil Jarls Søn.
X.
Kong Knuds Forhold til Kirken i England og Danmark. Hans øvrige Virken for Landenes Indre Forhold. Svend og Alfifa fordrives fra Norge. Knuds sidste Leveaar og Død.
Hvor optaget Knud end var af at krige og erobre, og hvor mange Riger han end havde at værne, mærker man dog, at han stadig arbejder paa Fredens Gerning. Han indskærper i England mange gamle Lovbud og giver flere nye, hans Maal er, at Borgerne ikke forstyrres i deres daglige Dont ved Fredsforstyrreres
