446
Kong Vilhelm køber de Danske bort.
skulde lægges øde, saa at det ikke gav Ly til noget levende Væsen, Landsbyerne og Kornstakkene bleve stukne i Brand, Bøndernes Ejendele samledes i Dynger og brændtes, og det Kvæg, som ikke kunde føres med, blev stukket ned. Sult og Nød hærgede saaledes Landet langt forfærdeligere end skarpe Sværd, Mænd, Kvinder og Børn laa døde paa Vejene, og Yorkshire var snart en uhyre øde Vildmark, hvor kun Røvere havde Tilhold og som man endnu 9 Aar efter ikke forsøgte at opdyrke. Men Vilhelm havde naaet sit Maal. Ingen formaaede senere at styrte det normanniske Vælde.
Den danske Hær laa endnu stadig paa Humberfloden uden for Vilhelms Rækkeevne, idet han manglede Skibe; men den havde mistet sine Vaabenfæller paa Landjorden. Kongen sendte hemmeligt Bud til Asbjørn og lovede ham en betydelig Sum Penge, naar han ved Vinterens Ende vilde sejle bort; han skulde dog have Lov til at nære sig ved Strandhug paa den engelske Kyst, men maatte ikke kæmpe mod Kongens Tropper. Jarlen gik virkelig ind paa Tilbudet, ja Flaaden sejlede end ikke bort før Juni Maaned næste Aar, saa at Vilhelm formodentlig endnu en Gang har maattet fylde Jarlens Pung.
Det var sandsynligvis tungt lastede Skibe med godt Bytte, der styrede mod Jyllands Kyst, men de vendte hjem uden Hæder og med uforrettet Sag. Og deres Angreb havde netop været Anledningen til, at den djærve Erobrer med Jern og Blod endelig og urokkelig befæstede sin Magt i England. Der blev rejst Anklage mod Asbjørn for hans slette Ledelse og fordi han havde taget mod Bestikkelser, og han maatte gaa i Landflygtighed.
Fem Aar senere sejlede en Flaade paa 200 Skibe under Anførsel af Knud, Svends Søn, og Jarl Hagen atter til England (1075), den løb op ad Humber og plyndrede i York. Krigerne havde let ved at erfare, at ingen vovede at slutte sig til dem, og uden at indlade sig i Kamp med Vilhelms Tropper vendte Flaaden tilbage til Danmark.
VI.
Magister Adam af Bremen og hans Skildring af Danmark.
Vi have en ypperlig Kilde til Kundskab om Kong Svends Historie i Adam af Bremens »De Hamburgske Ærkebispers Historie«. Adam var Sachser af Herkomst og blev optaget i Bremens Domkapitel, hvor han havde Stilling som de unges Lærer (scholasticus).
