| Grænsen mod Sverige drages. | 451 |
Ifølge en gammel Beretning, der er optaget i Vestgøtalagen, bleve Kong Emund den Gamle og Kong Svend enige om, at der mellem Sverige og Danmark skulde sættes Grænsemærker af udvalgte Mænd, 6 danske og 6 svenske, og det angives, hvor de satte Stene mellem Rigerne. Af Beretningen ses, at Bleking nu var et Led af det danske Rige, hvad det vist har været i nogle Menneskealdre. Ved Gøtaelven, hvor det norske Viken mødtes med Gøtaland og Halland, stødte alle de tre nordiske Riger sammen. Daneholm (en Ø ved Indløbet til det nuværende Gøteborg) er skiftet i tre Lodder — saaledes lyder det stolt i Optegnelsen —, Upsalakongen ejer den ene, Danekongen den anden, Norges Konge den tredje Lod; naar de havde Stævne, da holdt Danekongen i Upsalakongens Bidsel, men den norske Konge i hans Stigbøjle.
Vi vide kun meget lidt om, af hvilke Embedsmænd de store Landsdele ere blevne styrede, dog har der været en Jarl ved Sydgrænsen og meget ofte en Jarl i Halland ved Grænsen mod Nord. I Norge var der i Harald Haarderaades Tidsalder kun en enkelt Jarl, men i Danmark vistnok flere; en Beretning siger endog, at der i Nisaakampen deltog 6 danske Jarler.
Men foruden at der maatte findes Befalingsmænd ved Grænsen, var der eet Omraade, paa hvilket Kongen særlig maatte øve Polititilsyn og holde Gendarmeri, nemlig paa Søen. Vikingelivet førte saa let i den Fristelse, at man vendte Vaabnene mod Landets egne Kyster. Allerede paa Harald Blaatands Tid blev en landflygtig Nordmand Eyvind Skreyja af Kongen sat til Landeværnsmand mod Vikinger; hans Broder, som færdedes sammen med ham, hed Alf Askmand. Her møder os det Navn, hvormed ifølge Adam af Bremen de Krigere kaldtes, som havde faaet en vis Ret til at øve Kaperi og Plyndring paa deres hurtigsejlende Asker. Ogsaa af Fortællingen om Hakon Iversøn (S. 437) fremgaar det, hvorledes Opsigt over Søen er betroet til en af Kongens Høvdinger.
Paa disse Tider er ogsaa Landets Inddeling i Kredse, som enten Administrationen eller Retslivet gjorde nødvendige, bleven yderligere fæstnet og ordnet.
Inddelingen i Sysler er ejendommelig for Jylland og bærer et vist ærværdigt Præg. Flere af Syslerne fremtræde, som det vil ses af Kortet over Danmarks ældste Inddeling, som naturlig afgrænsede Dele, saaledes Thy og Vendel, Salling og Himmerland (Himbersyssel); det kunde meget vel være gamle Smaariger eller Folkeomraader, tilmed have vi jo set, at det sidste Landskab maaske endnu
