Spring til indhold

Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/476

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
452 Inddelingen i Sysler.

bevarer Mindet om Kimbrerne (S. 66). I Navnet paa Landskabet Harth ved Vesterhavskysten, med dets Indbyggere Harthboeme og Tangen Harboøre, gemmes maaske endnu en Erindring om det Folk Charuder, som ifølge Ptolemæus boede paa den kimbriske Halvø (S. 68). Mulig er et Folkenavn ogsaa gemt i Omungærsyssel (Nord for Randers Fjord). Flere af Sysselnavnene kunne vi ikke forklare, og deres Dunkelhed kunde synes at pege tilbage mod gamle Tider; andre have Navn efter Byer eller Gaarde, saaledes Jellinge, Almind og Varde, hvor vi vide, at der var Kongsgaarde.

Af de gamle Love og Retsakter kan ses, at Syslets Beboere følte sig som en sammenhørende Kreds og betegnes som Bygd; Sysseltinget kaldes ogsaa Bygdeting. Vilde man rejse Krav paa en Ejendom, skulde man »kære« paa Sysseltinget, og naar Slægten skulde afgive Kendelse paa Tinge i en Retssag, regnedes kun de Slægtninge med, der boede inden for Syslet. Længere nede i Middelalderen giver et vist Fællespræg for Syslets Beboere sig til Kende i egne Sæder og Skikke, ens Kornmaal og lignende.

Imidlertid er det et, at Sysselinddelingen bygger paa gamle Folkebestanddele, et andet, om Syslet som Inddeling af hele Jylland og som Led i Rigets Administration kan siges at være gammelt Vi have i Virkeligheden intet Vidnesbyrd om, at der fandtes Sysler i Oldtiden, ikke heller finde vi da noget Sysselnavn nævnt. Selv Vendsyssel, som er det eneste Navn, der endnu i vor Tid minder om Inddelingen, er ingen gammel Betegnelse, Landsdelens gamle Navn er Vendel, først i det 13. Aarhundrede forekommer Vendsyssel. Det ligger da nær at antage, at Sysselinddelingen er bleven indført i en senere Tid, da i det hele Administrationen af Riget fik fastere Form og da man i det store Jylland havde Brug for et Mellemled mellem Landet (Provinsen) og Herredet, medens man kunde undvære det i de mindre Lande. At Syslet er yngre end Herredet, synes at fremgaa af, at det aldrig bryder Herredsgrænsen; paa den anden Side er det ældre end Inddelingen i Stifter, idet Ribe Stift havde foruden nørrejydske Sysler enkelte Dele af søndeijydske Sysler under sig. Maaske kunne vi derfor henføre den endelige Ordning af Syslerne til Harald Blaatands Tid.

Saavel for Danmark som for Norge, hvor ligeledes Sysselinddelingen først forekommer sent, har Forbilledet mulig været det engelske shire (scir betyder netop Syssel, betroet Gerning). I øvrigt have vi ingen bestemte Vidnesbyrd om, at Syslet styredes af en Enkeltmand. Kun inden for den gejstlige Verden træffe vi en saadan.