| Inddelingen i Herreder. | 453 |
Syslerne bleve nemlig benyttede som Underafdelinger under Bispedømmerne, og over hvert Syssel var sat en Provst. Og som gejstlig Inddeling træffe vi Sysler ogsaa paa Fyn og i Sjælland; det første havde to, det sidste tre Sysler.
Herrederne ere Landets ældste Inddeling. Herr betyder i det oldnordiske Sprog en Afdeling paa 100 Mand, og Herredet har derfor engang paa et eller andet Tidspunkt omfattet hundrede Gaarde eller maaske stillet hundrede Mand ved Ledingsudbud. Rundt omkring i de germanske Lande er Herredet, som ogsaa findes kaldt Hundred, bleven den underste verdslige Inddeling, uden at man dog nogetsteds bestemt kan paavise dets Forbindelse med et Hundredtal af Gaarde eller Krigere. Saaledes er Forholdet ogsaa i Danmark. I Kong Valdemars Jordebog er der givet ikke blot en Fortegnelse over de gamle Herreder, men tillige saa meget til Vejledning om, hvor de gamle Herredsgrænser gik, at vi paa Grundlag heraf og af andre gamle Aktstykker kunne tegne et Kort over den gamle Inddeling af Landet.
Af Kortet fremgaar da, at Herrederne ere naturlig formede Kredse og omfatte, hvad der efter de geografiske Forhold rimelig maatte høre sammen. Grænserne ere ikke vilkaarligt dragne administrative Linier, men omslutte Omraader, der fremtræde som en fælles Bebyggelse. Paa mange Steder har et Fremspring af Landet, et Horn, dannet Herredet (et Horns Herred findes ved Blaavandshuk, ved Skagen og mellem to Grene af Issefjorden). Gudenaa, Skjernaa og nogle andre Aaer omfatte som en Holm imellem sig Mæthælsholm (Middelsom) Herred. Ofte have større Aaer dannet Skillevæggen, saaledes i Skaane, og som Følge af vort Lands Bygning er Havet jævnlig Grænse, uden at det dog kan siges, at der i Herredernes Form er udtalt en særlig Bestræbelse for at naa Havet, saa at Tanken maatte ledes hen paa en Ordning for Søledingens Skyld. Herrederne have heller aldrig Navn efter Steder, som ligge ved Kysterne eller som i Oldtiden laa ved dem.
Herrederne have ofte faaet Navn efter ejendommelige Naturforhold. Kjær Herred i Sønderjylland og ligeledes Kjær Herred i Vendel omfattede Omraader, der vare fyldte med Kær og Engstrækninger. Sletten i det nordvestlige Fyn dannede Vendæsletherred (Sietherred), fordi Havet her vender sig om Landets Hjørne, som det bøjer sig om Vendsyssel; Limfjord og Vesterhav vende sig om det fremspringende Vændlefolk (Vandfuld) Herred. I Skaane laa paa Blekings Grænse det af Helgeaa gennemstrømmede og af
