Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/478

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
454 Herreder, benævnte efter Højdepunkter.

mange Søer fyldte vaade Lands Herred (Wætlands Herred). Et Bjerg Herred findes baade ved Munkebo Bakker paa Fyn og ved Hallandsaas i Skaane.

Men endnu en Ejendommelighed er værd at bemærke. Vi finde flere Gange, at en Høj har givet et Herred Navn, uden at der ved denne synes at have ligget nogen Bebyggelse, saaledes hed det nuværende Refs Herred i Thy Refshøg Herred, Hasle Herred ved Aarhus Hasløg, Vrads Herred ved Horsens Vrazhøg Herred. Der kan vel ikke være Tvivl om, at det er Tinghøjen eller Herreds-

163. Kirke (paa Bayeuxtapetet: to Mænd bøje Knæ for Korset).

kredsens Forsamlingssted, som har givet Herredet Navn. I øvrigt peger Navnet ofte hen paa et højtliggende Punkt inden for Herredet, saaledes have Rønnebjerg Højder ved Landskrona, hvorfra der er en herlig Udsigt over Sundet, givet Rynæbyærg Herred Navn; efter Vennebjerg, hvis Kirke ses over en stor Del af Vendsyssel, er Jyllands nordvestligste Herred benævnt; af den prægtige Udsigtsbakke ved Horsens Bjergelide har vel Bjerge Herred sit Navn; om Højdepunkter minde ogsaa Hunbiærg (Hundborg) i Thy, Haghælbiarg (Hovlbjerg) ved Gudenaa og Lithæsbiarg (Lisbjerg) ved Aarhus. I alt Fald enkelte af disse Højdepunkter synes, som alt sagt, at pege hen paa Herredets Forsamlingssted.

Hvad der hyppigst er erindret ved Herredets Navn er imidlertid den By, som var Midtpunkt for Herredet eller hvor Livet i