| 458 | Stavbygninger. |
Sprækkerne mellem Bjælkerne tættedes med Mos, Fæhaar eller Ler. En Væg i det tredje Stokværk af Gaasetaarnet ved Vordingborg er vel nok det ældste bevarede Eksempel paa en Bygningsdel, tømret paa denne Maade; den er fra en langt senere Tid (det 14. Aarhundrede), men i øvrigt er her anvendt Materiale fra en ældre Bygning (Fig. 165).
Forskellig herfra er Stavbygningen. Efter at de store Sten, hvorpaa Tømmerværket skulde hvile, vare nedlagte i Grunden, dannede man af vandret liggende Tømmerstokke Bygningens Omrids og Fod (Sylden), og herpaa rejste man lodret i alle Hjørner Staver, hvilke atter foroven forbandtes ved en vandret liggende Bjælke (i Norge hed den Stavlægje). Rummet inden for disse Rammer udfyldtes af opretstaaende Planker, der ved Fure (Not) og Tap (Fjer) vare pløjede ind i hinanden. Det til begge Sider skraat affaldende Tag var tækket med Spaan. I Bygningen fandtes der næppe andet Jern end Hængsler og Nøgler, alt var sat sammen ved Indtapninger og Indfalsning. I Gravkammeret i Jellinge finde vi et Eksempel paa saadant Stavværk af Bjælker, falsede i hinanden; paa lignende Maade var ogsaa Gravkammeret bygget i Gokstadskibet (S. 319).
Vi have al mulig Grund til at tro, at Hovedmængden af de gamle Trækirker var bygget paa denne Maade. Det vilde vel ikke være rigtigt at tænke os dem netop som de endnu staaende norske Stavkirker med deres sammensatte, ejendommelig optaarnede Former; dels stamme disse fra en senere Tid, dels ere de fremgaaede af en fortsat Udvikling, der har faaet et bestemt Præg under Hensyn til Vejrliget og gennem Byggematerialet. Men flere Oplysninger om de danske Kirkers Udseende kunne vi dog hente fra de norske Bygninger.
I den gamle Stavbygning maatte Søjlen og Halvsøjlen have en stor Betydning. I de norske Stavkirker træffe vi saaledes svære, runde Hjørnestolper, der holde Plankevæggen sammen. Naar det nu erindres, hvorledes de Stenbygninger, der afløste Træbygningerne i Danmark, ganske naturligt kom til at bevare forskellige Enkeltheder af den gamle Konstruktion, uagtet disse egentlig vare knyttede til dens Materiale, vil man kunne forstaa en saadan Mærkelighed som den, St. Jørgensbjerg Kirke ved Roskilde udviser, idet alle Hjørner i den oprindelige Del af Kirken, der er bygget af Kvadre af Fraadsten (Kildekalk), har svære Halvsøjler i Murens fulde Høide og ligeledes saadanne paa Skibets to Længdesider (Fig. 166).
