| Sogne. | 457 |
Endnu paa Kong Svends Tid var Sognetallet langt tilbage fra det Tal, som naaedes paa Valdemarstiden og senere holdt sig temmelig uforandret. De sjællandske 150 og fynske 100 Kirker, som Magister Adam nævner, skulde forøges til det tredobbelte Antal, og det skaanske Stifts 300 Kirker forøges med endnu 200 i Løbet af de følgende halvandet Hundrede Aar.
Der var saaledes over det hele Land bleven bygget Forsamlingshuse for kristne Menigheder. Men næsten alle hine Kirker, og saa godt som alle Bygninger paa de Tider, vare af Træ. Kun undtagelsesvis blev der bygget et Hus af Sten.
Og alle hine Bygninger ere forsvundne. Der er ikke opbevaret til vor Tid en eneste af de gamle Trækirker. Norge har dog endnu en stor Del Trækirker tilbage, og nogle af dem skrive sig i alt Fald fra det 12. Aarhundrede, hvorimod Danmark, efterhaanden som man lærte at anvende Brudsten og brændte Sten, og Tømmeret begyndte at skorte, eller dets Anvendelse forbødes, svigtede det gamle Materiale. Ved Tiden 1700 svandt de sidste Trækirker i Danmark.
Imidlertid kan vor Tanke ikke slippe Trangen til at gøre sig anskuelig, hvordan de Gudshuse saa ud, i hvilke Kristi Lære prædikedes i de første Aarhundreder efter Ansgar. Og der mangler os heller ikke enhver Vejledning til at faa en Forestilling om de gamle Kirkers Udseende, saavel som om den Maade, hvorpaa man i det hele tømrede og udsmykkede sine Bygninger. Men vi have kun spredte Efterretninger og enkelte fundne Bygningsdele at støtte os til.
Den sædvanlige Maade, hvorpaa Huse og andre Bygninger tømredes, var som Blokhuse. Man lagde for at danne Væggen runde Stokke eller firkantede tilhugne Bjælker vandret over hinanden, i Hjørnerne sammenfalsedes de med Stokkene i den tilstødende Væg, saa at Enderne krydsvis ragede ud over hinanden.
165. Bjælkevæg i Gaasetaarnet ved Vordingborg.
Danm. Riges Hist. I 58
