| 466 | Svend Magnus. |
kæmpede med Magnus, mærkes det byzantinske Præg, og det holder sig paa alle Mønterne fra Svends Regeringstid. Man træffer i øvrigt paa disse Mønter ofte kristelige Fremstillinger — hvoraf nogle kendtes tidligere — saaledes den velsignende Frelser, Engle, Biblen, Lammet, Duen (Fig. 175). Paa en Mønt ses en Engel række en Fane til en Kvinde, og mulig har Svend herved villet erindre om sin Moder Estrid, gennem hvem hans Adkomst til Tronen skrev sig; om hende minder maaske ogsaa det hyppigt forekommende Bogstav E. Det var paa hine Tider ret almindeligt at bære to Navne, og saaledes havde Svend tillige Navnet Magnus. Man vil paa nogle af hans Mønter fra Lund møde dette Navn (Magnus Rex) og ikke Svend. Paa nogle Mønter fra Roskilde staar skrevet med Runer: Sven Rex Tanorum (Fig. 176). Mønternes Værdi holdt sig nogenlunde uforandret under Svends Regeringstid.
Vi staa ved Slutningen af Kong Svends indholdsrige Regeringstid. Her skal endnu kun nogle Træk og Fortællinger meddeles, der belyse baade hans menneskelige Personlighed og hans Regeringsmaade.
Kong Svends Evne til at vinde Mennesker er vel et af de mest fremtrædende Træk i hans Karakter. Vi høre aldrig om, at Kong Svend, efter at han endelig havde sat sig fast paa Tronen, havde Fjender eller endog Uvenner, og allermindst høre vi om, at der dannede sig noget Parti imod ham. Bisper og Præster, verdslige Stormænd og Smaafolk, alle synes de at have Lethed ved at vinde hans Venskab og Yndest.
Svends Interesse for den gejstlige Stand havde vist sig ikke blot i den gennemførte Ordning af Bispedømmerne, men i en
175. Menter, slaaede for Svend Estridsen i Toftum (uvist hvor) og Lund (de tre nederste).
