| 470 | Kong Svends Gaver til Audun. |
havde sørget bedre for sin Sjæl end de. Derpaa lod Svend berede et Bad for ham og skænkede ham gode Klæder. Audun var nu længe hos Svend, han steg stadig i hans Gunst, og Kongen vilde gøre ham til sin Tjenestemand, men Audun undslog sig, nu var den tredje Sommer kommen, og om han blev her i Herlighed og Ære, vilde hans gamle Moder komme til at gaa med Tiggerposen. Kongen fandt, at det var hæderligt tænkt. Og en Dag som de gik ved Stranden, viste Kongen ham et smukt Skib og sagde: »Dette Skib vil jeg give dig for Bjørnen«. Ogsaa paa anden Maade rigt begavet af Kongen sejlede Audun derpaa til Norge.
Audun lagde ind i den Købstad, hvor Kong Harald opholdt sig, og gik efter sit tidligere Løfte frem for at hilse paa ham. Kongen tog vel imod ham "og udspurgte ham om, hvad Svend havde givet ham for Bjørnen. »Min første Løn var, at han tog imod Gaven«, sagde Audun. »Saaledes vilde jeg ogsaa have lønnet dig, men hvad gav han mere?« »Han gav mig Penge til min Romfærd«, var Auduns Svar. »Det faar saa mange, som end ikke bringe Gaver«. »Da jeg ussel kom hjem fra Rom, gav han mig Ophold og de Klæder, han selv havde baaret i Fasten«. »Det var ej meget værdt, og saaledes vilde jeg ogsaa have handlet mod en Stakkel; men hvad mere?« »Han tilbød mig at tjene i hans Hird«. »Det var et smukt Tilbud, som jeg ogsaa vilde have gjort, men hvad mere?« »Han gav mig en Knør med al Udrustning saa god, som den findes i Norge«. »Det var givet som en Stormand«, mente Kongen, »og saaledes vilde jeg ogsaa have handlet«. »Men saa gav han mig en stor Pose med Sølvpenge, for at jeg, om jeg led Skibbrud. ikke skulde være pengeløs«. »Det var overmaade gavmildt, og jeg vilde have nøjedes med at give Skibet. Fik du da endnu mere?« »Kongen gav mig denne Ring« — sagde Audun — »thi om jeg mistede Skib og alt, men kom levende i Land, saa vilde jeg ikke være uden Hjælp. Aldrig skulde jeg skille mig ved den, medmindre jeg fandt en fornem Mand, som jeg var sær Taknemmelighed skyldig, og nu har jeg fundet ham, thi du kunde have taget baade Dyret og mit Liv, men lod mig fare i Fred derhen, hvor andre ikke fik Lov til at rejse«. Kongen tog med Tak mod Ringen og sagde: »Svend er ulig de fleste andre Konger!«. Han gav Audun smukke Gaver, og denne sejlede saa til sin Hjemø.
Ogsaa af denne Beretning vil det fremgaa, med hvor milde og humane Træk Kong Svends Personlighed gennemgaaende tegnes af de gamle Kilder.
