Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/493

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
Audun og Bjørnen. 469

satte jo Pris paa at eje den Slags mærkelige Dyr. Medens han opholdt sig i en Havn i Norge, fik Harald Haarderaade Nys om Islændingen og hans sjældne Dyr, og han tilbød at købe det; men Audun vilde paa ingen Maade afstaa Bjørnen. Kongen fandt det taabeligt, at Audun kunde tro, at han midt under Ufreden med Danmark kunde drage med sin kostbare Gave til Kong Svend. Imidlertid vilde Harald ikke hindre hans Rejse, men Audun skulde love ved sin Tilbagekomst at fortælle Kongen, hvorledes Rejsen var løbet af. Audun drog saa videre, men da han kom til Halland, vare hans Penge slupne op, og han maatte opsøge den danske Konges Bryde Aage for at formaa ham til at hjælpe sig videre til Kongen med sin Gave. Aage stillede imidlertid som Vilkaar, at Audun skulde give ham det halve af, hvad Kongen gav for hans Isbjørn. De rejste saa i Fællesskab til Kong Svend, som tog venligt imod ham, og Audun fortalte, hvad der havde været Maalet for hans Rejse til Kongen, men at han desværre kun kunde give ham Halvparten af Bjørnen. Saaledes fik Svend Kundskab om Aages Handlemaade, og han blev saa vred derover, at han fratog ham hans Bestilling og forviste ham af Landet.

Audun opholdt sig nu en Tid hos Kongen, der fandt stor Behag i den godlidende og kloge Islænding. Da Audun ytrede Ønske om at drage til Rom, fandt Svend, at det var en smuk Plan, gav ham Rejsepenge og skaffede ham Følgeskab med Pilegrimme. Audun drog saa til Rom og forrettede sin Andagt, men paa Hjemrejsen blev han syg, og Pengene slap op for ham, saa at han kun ved at tigge sig frem naaede i Pjalter til Danmark.

Da han kom til den By, hvor Kong Svend opholdt sig, turde Audun slet ikke træde frem for ham. Det var ved Paasketid; Kongen og hans Mænd vare iførte skønne Højtidsklæder, og den fattige Pilegrim vovede kun at tage Plads i en Udbygning af Kirken. Efter at Kongen efter Messen var gaaet hjem til Kongsgaarden, turde Audun heller ikke træde ind i Salen, men spiste udenfor, som andre Pilegrimme gøre, saa længe de ikke have kastet Stav og Pose. Da Kongen senere gik til Aftensang, var det endnu mindre muligt for Audun at komme frem mellem de overstadig lystige Hofmænd, men heldigvis fik Kongen paa Tilbagevejen fra Kirken Øje paa Pilegrimmen og bad ham komme nærmere. Audun kastede sig for Kongens Fod, og Svend genkendte ham og ledte ham ind i Salen. Hofmændene lo over den pjaltede Gæst ved Svends Side; men Kongen irettesatte dem og sagde, at Audun