| Kong Knuds Lovgivning. | 479 |
Voldsmænd. Enhver Tyv og Røver straffedes med Døden, og Knud bød, at Borgerne skulde lade deres Dør ulaaset og deres Hest være ulænket; hvis noget alligevel blev røvet og ikke atter bragtes til Stede, vilde han selv give Erstatning derfor — en Regel, som kendes fra Frodes og Rollos Love (S. 301) og hvortil Paralleler findes i Udlandet. Knud lettede ogsaa Adgangen for ufri til at erhverve sig fuld Frihed, idet han bød, at de, som fik Frelse skænket af deres Herre eller som købte sig fri, ogsaa skulde anses for fuldfri. Maaske er det en Følge af disse Regler, at der i vore gamle Retskilder saa godt som intet mærkes til de mange Overgangstrin, som efter andre Landes Lovgivning den frigivne Træl og hans Afkom maatte gennemgaa, inden den fulde Frihed erhvervedes. Fremmede, som kom til Landet, skulde endvidere have lige Ret med Landets Borgere, og derfor glædede Udlændingene sig ogsaa ved at kunne drage med deres Varer, hvorhen de vilde.
Først og fremmest vilde Knud dog skabe et gejstligt Aristokrati, som Haand i Haand med Fyrsten kunde arbejde for Statens Opgaver og for Kristendommens Sag. Hvor meget end Kong Svend havde virket for Præstestanden, havde han dog ikke forlenet dens øverste Embedsmænd med saadan Magt og Glans som den, de havde inde i den sydlige og vestlige Verden. Nu gav Knud Bisperne Værdighed som Jarler. Af hans Gavebrev for Vor Frue og St. Laurentius Kirke i Lund se vi, hvor højt i Rang han satte de gejstlige; her er Vidnernes Rækkefølge denne: Rikvald, Svend, Sivard, Bisper — Hagen, Jarl — Arnold, Theoderik, Henrik, Godskalk, Præster — Alle, Hagen, Stallere (Hofembedsmænd) osv.
Derfor viste Kong Knud ogsaa varm Interesse for, at den høje Gejstlighed kom til at virke i store og prægtige Kirker. Han gav saaledes Lundekirken, som var under Opførelse, over 50 Bol i Skaane og paa Sjælland, desuden en Del af Arnegælden af Lund,
179. Roskilde Domkapitels Sigil (fra o. 1130).
