| 502 | Hellig Thøger. |
færdig og rigt udstyret med kirkelige Genstande, ligesom den var bleven begavet med Jordegods. Ikke længe efter Sendebudenes Hjemkomst fandt saa den højtidelige Skrinlæggelse Sted. Ved Paaske-tid 1101 samledes alle Landets Bisper og mangfoldige gejstlige og Lægfolk, høje og lave, i Odense, og paa Langfredag (19. April) toges Kongens jordiske Levninger op af Stenkisten og bares fra Krypten til Høj kirken. Under Lovsang og Glædesudbrud af alle de forsamlede svøbtes de hellige Ben, der vare hvide som Sne, i skønt Silketøj og nedlagdes af Biskop Humbald i et kostbart Skrin, skinnende af Guld, Sølv og farvede Stene. Fra alle Sider var der ydet Bidrag til, at Martyrens Ben kunde hvile i saa skønt et Gemme som mulig, ogsaa Dronning Edel havde sendt kostbare Bidrag til dets Udsmykning. Skrinet blev højtidelig sat paa Alterbordet.
Endnu se vi i Odense Minderne om den Ære, som da vistes Martyrkongen. Hans Helgenskrin saavel som St. Albans — de ældste, som findes i Norden — ere vel i Tidernes Løb af Plyndrere blevne berøvede deres kostbare Metaludsmykning, men vi kunne dog endnu se Sporene af, med hvor smuk en Kunst og med hvor rigt et Udstyr man da hædrede Odensekirkens tvende Martyrer. I øvrigt sørgede man for, at ogsaa de, som lede Døden ved Knuds Side, bleve mindede, og man nedlagde i Kongens Skrin en kort Beretning om Kampen, som nævnede, foruden hans Broder Benedikt, Navnene paa de 17 trofaste Hirdmænd, som gave deres Liv ved Forsvaret af Kongen.
Saaledes havde de Danske faaet en Helgen i deres egen Midte, hvad et kristent Folk nødvendig maatte attraa; han var tilmed en Konge, og Knud vandt derfor Æren som Folkets Nationalhelgen.
I øvrigt havde allerede tidligere en from Mand faaet tildelt Helgenglorien af Folket, nemlig Thøger (Theodgar). Han var fra Thüringen og havde henimod Midten af Aarhundredet virket ivrigt for Kristendommens Befæstelse i Thy, hvor han i Vestervig byggede en Kirke af Vidier og Ris. Efter hans Død var der stærk Bevægelse for at faa ham til Helgen; det er usikkert, om han er bleven formelig kanoniseret, men hos Folket vandt han i alt Fald stort og varigt Ry.
191. Sankt Knud, udskaaret Figur paa Altertavlen i Nørholm Kirke ved Aalborg (paa Skjoldet ses det danske Rigsvaaben, tre Løver).
