| Bornholms Kirker. | 503 |
Den danske Kirke maatte naturligvis for at optræde ligebyrdig med Kirker i fremmede Lande søge at faa Del i Levninger af Udlandets Helgene. Paa denne Tid ere saaledes Relikvier af St. Lucius komne til Roskilde Domkirke; han blev Kirkens og Stiftets Skytshelgen. Kong Erik medbragte fra sin Rejse til Italien Relikvier af St. Nicolaus, som han skænkede til den Kirke, han byggede paa sit Fødested Slangerup.
Det vil i øvrigt have sin Interesse til Vejledning om, hvilke Helgene der paa disse Tider særlig æredes i Danmark , at betragte en enkelt Landsdel, nemlig Bornholm. Her synes Kirkerne nemlig endnu at bære de Helgeners Navne, til hvilke de oprindeligt bleve indviede, og vi kende, paa hvilken Tid Sognene ere blevne til. Medens Kirkerne i den øvrige Del af Landet som Regel byggedes i selve Landsbyerne og derfor, ligesom ogsaa Sognene, betegnedes efter disse, maatte Forholdet blive anderledes paa Bornholm, hvor der saa godt som ingen Landsbyer findes, men kun spredte Gaarde. Her fik Sognene Navn efter Kirkerne, og da det var paa Bisp Eginos og Svend Estridsens Tid, at Kristendommen fik endelig Fodfæste paa Øen (S. 431), tør vi henføre Sognedannelsen til den nærmeste Menneskealder derefter.
Vi træffe da her to Kirker, viede den hellige Jomfru, nemlig Øster og Vester Marker — Kirke bliver af Befolkningen afkortet til -ker — fremdeles Kirker til Ære for fire af Apostlene, nemlig Persker, Poulsker og Ibsker — Ib var en gammel dansk Form for
192. Kong Knud, Kong Olaf og St. Jørgen (udsknarnc Figurer paa Altertavlen i Snxkebing Kirke fra o. 1500).
