| 524 | Kongerne Niels og Sigurd beslutte Korstog til Smaaland |
at Pave Paschalis fandt sig foranlediget til at tilskrive ham, at han skulde agte og hjælpe Bisperne og Præsterne — »thi i Kristi Kirke ere Præsterne Øjnene« — og hindre, at Lægfolk røvede Kirkens Gods Kong Niels ses dog at have givet baade Jordegods og forskellige Rettigheder til Kirkerne i Roskilde, Odense og Viborg I hvert Fald synes han i den senere Del af sit Liv at have knyttet Gejstligheden til sig, hvortil hans Dronnings Gavmildhed og Fromhed og dernæst de begyndte Angreb udenlands fra paa Nordens Kirke have hjulpet
Kong Niels opfordrede Sigurd Jorsalfar til i Forening med sig at foretage et Korstog mod Smaalændingerne Maaske har Asser tilskyndet hertil, thi Skaanes Bisp havde jo fra gammel Tid af og-saa haft Omsorg for at plante Kristendommen i de nærliggende gøtiske Landskaber, og han har vel med Sorg set, at der endnu holdt sig Hedenskab saa nær ved hans Bispedømmes Grænser; selv de, som her havde taget mod Daaben, levede ikke efter Kristendommens Bud Mulig har ogsaa Dronning Margrete, hvis svenske Besiddelser laa i umiddelbar Nærhed af Smaaland, støttet Tanken om et Korstog Den norske Konge maatte som Jorsalfarer og i Henhold til et Løfte, han havde aflagt i Palæstina om at fremme Kristendommens Sag, føle sig stærkt kaldet til at yde sin Hjælp til Kamp mod Hedningerne, og derfor blev det da ogsaa aftalt, at Toget skulde finde Sted i Sommeren 1123 og Flaademe mødes i Øresund
Kong Sigurd havde udbudt en overordentlig stor Flaade, ikke mindre end 300 Skibe med en Bemanding af en Snes Tusind Mand Der hengik imidlertid længere Tid end beregnet, inden man fik den samlet, og saaledes maatte Kong Niels ligge i lange Tider og vente paa Nordmændenes Komme Der hørtes i Hæren en almindelig Knurren over denne Upaalidelighed, og til sidst enedes man om, at enhver kunde gaa hjem til sit Da derfor de Norske omsider kom, traf de ikke et Skib i Øresund Herover blev Kong Sigurd ikke lidt fortrydelig, men han fortsatte sin Fart gennem Sundet og langs Kysten af Skaane indtil Simreós (Simrishamn) Der samlede Sigurd sine Høvdinger til Husting og klagede over Kong Niels' Ordbrud, hvad der ikke burde gaa ustraffet hen; man gav sig da til at plyndre den nærliggende kongelige Ejendom Tummæthorp (Tommarp) Senere sejlede Flaaden til Kalmar og hærgede ind i Smaaland, hvis Befolkning maatte udrede 1800 Stykker Kvæg og love at antage Kristendommen Saaledes kunde Sigurd vende til-
