| Danmarks Dronninger. | 523 |
med det tyske Folk vare derfor uden store Følger, og ret karakteristisk er det, at endnu aldrig nogen Sinde en dansk Konge havde søgt sig en Dronning i Tyskland — skønt de ofte havde ægtet Dronninger fra fremmede Folk — og at aldrig nogen dansk Prins eller Prinsesse havde taget en tysk Ægtefælle (naar bortses fra, at Englands og Danmarks Konge Knud havde givet sin Datter til Kong Henrik III). Heri skulde der først ske Forandring hen-imod Aarhundredets Midte, da Erik Lam og Svend Grathe søgte sig Ægtefæller i Tyskland.
Det tyske Rige havde sine Hovedinteresser i Italien, og al dets Opmærksomhed var draget mod Syden. Endelig i det tolvte Aar-hundrede begynder det at gribe ind i de vendiske Folks Skæbne; først da tænker Tyskland for Alvor paa at befæste sit Herredømme over Holsten.
Men Sachserne havde nu ogsaa begyndt at faa en langt rigere Kultur, Holsten vaagner til nyt Liv, og der tages fat paa Opdyrkning af Egne, der hidtil havde ligget forsømte hen, eller fra hvilke de vendiske Beboere nu fortrænges. For første Gang sendes en dansk Prins — Knud Lavard — til Opdragelse i Sachsen.
Knud Lavard blev ogsaa den, som skulde føre den tyske Kulturstrøm ind i Danmark. Hans Personlighed er betegnende for det Omslag, der finder Sted i Danmarks Historie og som nødvendigvis maatte komme, efter at Tyskland var begyndt at trænge frem i Landene langs Østersøkysten.
I hele Knuds Fremtræden, hans fine sachsiske Dragt og Hofskik mærkes, hvorledes han er Bærer af noget Nyt, som stikker af mod de jævne Omgivelser. Det hedder sig ogsaa, at det var efter et i Tyskland modtaget Raad og efter Forbilleder fra tyske Byer, at Knud Lavard indførte Told i Hedeby.
Det gaar den, som skal berette om Kong Niels' Regeringstid, i mange Henseender saaledes, at der vel kan fortælles en Del om, hvad der skete, men at man kun sjældent kan sige, at det skyldtes Kongens Indgriben. Dette gælder ogsaa de kirkelige Forhold. Om en saadan Virksomhed for Gejstligheden som den, der havde udmærket hans Fader og to af hans Brødre, høres intet, derimod vel,
