| 536 | Karl den Danske dræbt i Brügge. |
det var faldet i hendes Lod at se sine nærmeste Slægtninge sviges og bløde. Hendes Fader var bleven dræbt i St. Albani Kirke, og først efter hans Fald havde Folket faaet Øje for de store Maal, han kæmpede for. I Flandern havde hendes Broder Karl virket for Landefred og god Orden, og da hans Fætter Balduin døde, blev han efter Folkets Ønske Landets Greve. Han havde styret med Retfærd, værnet om Kirken og draget Omsorg for sit Folk; under den samme Hungerstid, da Hertug Knud havde været de Danske til saa stor en Støtte, havde Karl truffet gode Foranstaltninger for at skaffe Fødemidler til Veje og med rund Haand uddelt Understøttelser. Det var derfor ikke underligt, at man i fremmede Riger tilbød Karl »den Danske« Fyrstemagt, hvad han dog afslog. Ikke desmindre havde Avind ogsaa haft sin Vækst, og da Karl uagtet modtagne Advarsler en Morgen — det var da for fire Aar siden — begav sig til St. Donatians kirken i Brügge og her knælende laa foran Alteret, blev han myrdet af sammensvorne (2. Marts 1127). Saaledes havde Karls Skæbne mærkelig lignet hans Faders, og alvorlige og blodige Syner kunde derfor fremstille sig for hans Søsters Tanke. Men Knud svarede hende kun: »Kære Frænke, hvad jeg har lovet, maa jeg holde«.
Tidligt næste Morgen (7. Januar 1131) meldte et Sendebud, at Magnus ventede ham. Knud sprang op fra Lejet og klædte sig paa i Hast, men først efter sine Tjeneres indstændige Bøn spændte han et Sværd ved sin Side. Ikke heller vilde han tage noget større Følge med sig; kun to Svende skulde efter Aftalen med Magnus ledsage ham. Magnus' Sendebud red foran for at vise Vej, han turde ikke røbe sin Herres Planer, men for alligevel at advare, sang han tre Gange nogle Strofer om Grimhilds Svig mod sine Brødre. Knud vilde ikke forstaa hans Hentydninger og udbrød: »Kun troløse Hedninger, som ikke agte Blodets Baand
198. Hertug Knud, Kalkmaleri fra Hvidbjerg Kirke ved Skive (fra Slutningen af 15. Aarh.) 1).
1) Knud har en Hertugkrans af røde og blaa Roser om Panden; som Martyremblem holder han Sværdet, hvormed han blev fældet; 1 venstre Haand løfter han Danebrog, med hvidt Kors paa rød Dug. Jfr. Fig. 199.
