| Ærkebiskop Assers Død. | 555 |
— og de tre Prinser vare kun i en Alder fra 6—8 Aar — derfor overdrog man Erik Ejegods Dattersøn Magten. Imidlertid var det manges Opfattelse, at han kun var bleven Indehaver af et midlertidigt Kongedømme.
Det er allerede fortalt, hvorledes i de foregaaende Aar et stort Personskifte havde fundet Sted i den øverste Gejstlighed i Landet. Erik Emune havde efter Fotevigslaget maattet besætte fem af Bispesæderne. Til Roskilde Stol var da Assers Brodersøn Eskil bleven kaldet. Straks efter hans Tiltrædelse opstod der en alvorlig Strid paa Sjælland, under hvilken Peder Bodilsøn stillede sig paa Eskils Side imod Skjalmssønnerne. Det synes, som om Bønderne
206. Relief over Slesvig Domkirkes sydlige Portal 1).
med Gejstlighedens Støtte bestred forskellige kongelige Rettigheder, men i hvert Fald maatte Eskil falde til Føje og betale Kongen en betydelig Bøde. Den 5. Maj 1137, tre Maaneder før Eriks Fald, døde Ærkebisp Asser, omtrent 80 Aar gammel. Den skaanske Gejstlighed og Almue valgte nu Eskil, Kristierns Søn, der tidligere havde været Domprovst i Lund og sin Farbroders trofaste Hjælper, men Kongen gav Embedet til Slesvigbispen Ricco, hans tidligere Kapellan. Umiddelbart efter Kong Eriks Drab satte Eskil over til Skaane, hvis Indbyggere sluttede sig til ham og vilde vove alt for at be-
1) Relieffet er udført i mørkerød Sandsten. Kristus er omgivet af de fire Evangelisttegn, Englen, Ørnen, Oksen. Løven. Kristus rækker Nøglerne til St. Peter; til højre staar St. Laurentius, til hvem en Del af Kirkens Kor var viet. Yderst til venstre staar en Konge med en Model af Domkirken. Indskriften er i leoninske Vers (Heksametre, hvis Midte og Slutning rime), dens første Linie kun delvis læselig: Tu michi germanum [eller: vesanum] fundi depelle tyrannum [Landets tyske, eller vanvittige Tyran], et revoca gentes Petrum pietate colentes.
