Spring til indhold

Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/59

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

45

Dansk Industri.

er dannet uden om en fast Lerkærne. En simplere Fremgangsmaade bestod i at danne en hul Form af udskaaret blød Sten eller i Bronze; den var delt i to Halvdele, som lagdes mod hinanden, og den havde et kort Rør, ind ad hvilket Malmen kunde gydes, desuden Kanaler, hvoraf Luften slap ud (Fig. 38). Naturligvis maatte Støberandene senere fjernes; desuden hjalp man med Hammeren i Haand paa mange Sagers Form.

Fil:Danmarks Riges Historie vol.1 45
34. Etrurisk Bronzekar paa Hjul (indført Arbejde fra Italien).

Det er om en hjemlig Industri, at disse Genstande bære Vidne. Der kan anføres afgørende Beviser for at Bronzesagerne sædvanlig forarbejdedes i selve Landet. Fund af Former og halvfærdige Stykker samt Støbeknolde (Fig. 38) tale lige saa tydeligt herom som det fremgaar af den Kendsgerning, at vi staa overfor en ejendommelig Kunstindustri og Stil, der er fælles for Norden samt det tilgrænsende Nordtyskland, men afviger fra andre Landes. Man har desuden ved Gaarden Haag i Thorsager Sogn (Randers Amt) opdaget et Metalstøberværksted fra Bronzealderen med talrige Rester af Smeltedigler, Lerformer og støbte Bronzesager.

Det er i Bronzealderen nærmest Metalarbejdet, som fængsler Opmærksomheden. De udskaarne Træsager ere godt forarbejdede og kunne give en Formodning om, hvorledes Husbygningen udsmykkedes. I Pottemagerkunst synes derimod Stenalderens Folk at have staaet højere — der findes i alt Fald langt skønnere Kar fra hin ældre Tid — desuden mangle Bronzetidens Lerkar som oftest Ornamenter, og der er arbejdet med mindre godt æltet Ler. Ejendommelig for denne Tid ere de saakaldte Husurner, der, som oftest paa Siden, ere forsynede med en firkantet Aabning med Skydelaag (Fig. 39).

Vi have set, at man i Bronzealderens ældste Periode nedlagde Liget ubrændt i den stærke Egekiste eller i stensatte Kister af Mandslængde. Senere er Ligbrænding kommen i Brug, og den er bleven den karakteristiske Begravelsesmaade for hele den følgende Bronzetid indtil dens Slutning (o. 400 Aar f. Kr.). Man maa nu ikke tro, at