46
Begravelsesmaaden.
denne nye Skik behøver at være udgaaet fra en forandret religiøs Opfattelse. Rundt om i Verden findes de to Begravelsesmaader Side om Side hos samme Folk eller hos Folk med samme religiøse Tro og Opfattelse; ofte har kun Skik og Mode i de forskellige Samfundslag eller økonomiske Hensyn og Ritualer været afgørende. Hvorvidt saaledes i Grækernes berømteste Tidsalder (5.—3. Aarh. f. Kr.) Ligbrænding eller Jordfæstelse har været den mest fulgte Skik, derom
vil man kunne samle de mest modstridende Vidnesbyrd hos Oldtidens Forfattere, og kun ved en Optælling af Forholdene i Gravene vil man kunne finde Bevis for, hvilken Skik der havde Overvægt. Og begge Gravskikke kunne hvile paa en urokkelig Tro paa Sjælens Udødelighed. Naar Ægypterne med from, samvittighedsfuld Omhu bevare det legemlige Hylster, er det for at den udødelige Sjæl engang kan genfinde sin Klædning; hos andre Folk har netop Legemets Tilintetgørelse ved Ilden det Maal at frigøre Sjælen for dens Baand og Byrde og lette dens fremtidige Flugt.
I Begyndelsen af den danske Brændealder synes man at have
