| 596 | Absalons Studieaar i Paris. |
til at være Slægtens fælles Hvilested, og her blev ogsaa Asser begravet. Absalon omfattede gennem hele sit Liv Sorø Kloster med stor Kærlighed, og han fortjener vel paa Grund af sine mange Velgerninger at kaldes dets anden Stifter.
Det har sikkert været med Forældrenes fulde Billigelse, at den yngste Søn bestemte sig til at træde i Kirkens Tjeneste. I Hjemmet var han bleven oplært til Dygtighed i legemlig Idræt og allehaande Krigergerning, uden at de boglige Sysler vare blevne forsømte, men vilde ban erhverve sig den fulde Uddannelse til sit Kald, maatte han søge til Udlandets Højskoler, og ingen var da berømtere end Skolen i Paris. Derhen drog da Absalon, og saaledes skiltes hans og Valdemars Veje for nogle Aar; det var vistnok samtidig med, at Valdemar traadte i Kong Svends Tjeneste. Vi vide iøvrigt intet nærmere om Absalons Ophold hernede, dog stiftede han Bekendtskab med en Mand, som skulde faa Betydning i den danske Kirkes Historie, nemlig Abbed i Genovefaklosteret Vilhelm, der senere efter Absalons Kald drog til Danmark. Vist er det imidlertid, at Absalon her erhvervede sig udmærkede Kundskaber, Indsigt i mange Videnskaber og stor Øvelse i at finde det rette Udtryk for Tanken. Da han atter vendte tilbage til Danmark, erfarede han hurtigt, at Valdemars Hjerte bankede lige varmt for Ungdomsvennen, og Absalon stod ved hans Side under Begivenhederne i det skæbnesvangre Aar.
Absalon besad netop den Aarvaagenhed i Viljen, som Kong Valdemar!stundom savnede. Det saas i Aaret efter, at Valdemar var bleven Enekonge, da Flaaden havde sin første Sammenkomst ved Masned; Sundet her skulde fra nu af blive Limfjordens Rival som den danske Flaades Mødested. Tanken var at angribe Venderne, men da Bøndernes Høvdinger raabte, at der manglede Proviant og
219. Den vestre Del af Skibet i Fjenneslevlille Kirke.
