| Uroligheder i Roskilde. | 597 |
at Toget vilde mislykkes, fordi man i Venden var forberedt paa Angrebet, tillod Valdemar Flaaden at sejle hjem. Absalon spurgte bebrejdende Kongen, hvorfor Toget blev opgivet, og da han svarede: »For at ikke saa mange tapre Mænd skulde udsættes for Fare«, udbrød Absalon bittert: »Vov da et Togt med de fejge! Sejre de, er det jo godt, og lide de Nederlag, er Tabet ikke stort«.
Det var derfor lykkeligt, at Absalon paa den Tid vandt en Stilling, som gav ham Lejlighed til at gribe stærkt ind i det offentlige Liv. Biskop Asser i Roskilde var død (1158), og der var Strid om Valget af hans Eftermand mellem Byens Borgere og Klerkene. Samtidig havde Byen delt sig i to Partier, idet Borgerne rasede mod de dér boende Tyske, ja de kom herved endog til at forgribe sig paa Kongens Møntmester, hvis Hus de ødelagde og hvis Ejendele de plyndrede. Dette vilde Valdemar naturligvis ikke taale og drog med en Hær mod Roskilde, men Borgerne bad da om Naade og forsonede sig med Kongen ved at betale en stor Bøde.
Valdemar gik derpaa ind i Kapitelhuset og bød Kannikerne skride til Valget af en Bisp. Uagtet Landets Konger havde haft en vis Ret over Kirken og udstyret den rundeligt, vilde han ikke blande sig i Valget, som ifølge Kirkeretten burde være frit. Kannikerne takkede ham for hans Retfærdighed og Fromhed, og efter en Raadslagning udpegede de tre ansete Mænd samt Absalon som
220. Kalkmaleri paa Skibets østre Væg i Fjenneslevlille Kirke.
