| Kong Valdemars andet Tog til Norge (1168). | 619 |
allehaande Foranstaltninger for at standse de Danske. Valdemar var i Færd med at sejle igennem et snævert Sund, da han opdagede, at det var spærret af opankrede Fartøjer og at Skanser vare opkastede paa Sundets Sider. Der herskede stor Raadvildhed om, hvordan man skulde gaa til Værks; mange vare stemte for at gaa tilbage ad samme Vej, som man var kommet. Især viste Jyderne stærk Uvilje over hele Togtet, og Kongen traadte uagtet Absalons Tilskyndelser ikke bestemt nok op mod dette Røre. Man fulgte dog videre med Kongen langs Norges Vestkyst, endog saa højt mod Nord som til Sognefjorden. Da blev imidlertid de jydske Høvdingers Klager over Mangel paa Proviant højlydte; del menige Mandskab sluttede sig til dem, saa at Kongen maatte give efter og lade Flaaden vende. En Del tagne ypperlige Skibe var det væsentligste Udbytte af denne Hærfart. Men Valdemar forbød tillige al Sejlads mellem Norge og Danmark.
Efter Valdemars Hjem fart vendte Erling sig mod Hættesvendene, og efter at Olaf Ugæva to Gange var slaaet, maatte han fly til Danmark. Han boede Vinteren over i Aalborg. Næste Foraar blev han syg, døde og blev begravet i Byens Mariekirke.
Det første Tiaar af Kong Valdemars Regering var forløbet. Saa kraftigt var han og Absalon optraadt, at Venderne nu viste større Forsigtighed med at vove sig ind i de danske Farvande. Alligevel havde Danmark udadtil kun naaet smaa Resultater i Forhold til de store Anstrengelser; paa det vendiske Fastland var ingen Besiddelse vundet, og ingen norsk Provins var bleven dansk. Det maatte komme til en Politik med fastere Maal og mere haandgribelig Vinding.
Arkona bør ødelægges — Svantevits Magt maa falde — de Ord have sikkert lydt som Omkvæd paa mange djærve danske Høvdingers Tale. Borgen var den stadig æggende Trussel, den var Rygstødet for Røboernes og mange andre Venders krigerske Holdning, og den var Midtpunkt for deres Hedenskab. Saa længe dens Volde ikke vare brudte og dens vidtberømte Helligdom lagt øde, vilde Hedenskab og Fribytterliv have Tilhold i Venden.
Rügen — som de Danske kaldte Rø — er et Øland, skaaret i den mærkeligste Form (S. 603). Til det store sydlige Hovedland er
