| Henrik Løve hidser Venderne mod Danmark. | 627 |
væsentlig Grad havde bidraget til Erobringen, være Roskilde Bispestol, under hvilken Øen skulde lægges. Absalon ilede da ogsaa med at søge Pavens Bekræftelse paa den nye Erhvervelse. Han saavel som Kongen og Ærkebisp Eskil havde Sendebud i Rom med dette Hverv; tillige skulde de fremsætte en anden Bøn, nemlig at Knud Lavard maatte optages mellem Helgenerne. Rugens Stilling blev hurtigt ordnet. Den 4. November 1169 udstedte Pave Aleksander en Bulle, hvorved Rø lagdes ind under Roskilde Bispedømme. Og endnu i Absalons Dage blev der bygget tolv Kirker paa Øen.
Henrik Løve var dybt krænket over, at Kong Valdemar havde tilegnet sig Rugen, og han forlangte, at han i hvert Fald skulde afstaa ham Halvdelen af Byttet saavel som af Gisler og Tribut. Herpaa vilde Kongen ikke indlade sig, og Henrik tog da ikke i Betænkning at hidse alle vendiske Lande, hedenske og kristne, mod Danmark. Det fordums Sørøveri, som havde gjort Østersøen berygtet, blev altsaa atter adlet og hædret, mangen Havneby, som var bleven lukket for Fribytterskibe, gav dem atter Tilhold.
De danske Øer led sørgeligt under Plyndringen, og mangfoldige Fanger toges; Krønikeskriveren Helmold vil vide, at der paa en enkelt Dag var ikke mindre end 700 danske Fanger til Salgs paa Torvet i Meklenburg. Naturligvis var der under disse Forhold ingen anden Mulighed aaben for de Danske end at vende Vaabnene ogsaa mod kristne Landsdele.
Vi have alt tidligere nævnt Valdemars Søn Kristoffer. Før sit Ægteskab med Sofie havde Valdemar haft en Elskerinde Tove. Middelalderens Folkeviser have beskæftiget sig stærkt med Tove og ladet hende være Genstand for Dronning Sofies Had, saa at denne endog skal have ladet hende tage af Dage i en ophedet Badstue. Mange Hundrede Aar efter gjorde Historikerne ganske vilkaarligt Tove til en Frille af Valdemar Atterdag. Alt dette er Opdigtelse uden fjerneste Hjemmel. Der vides intet om, at Valdemar har staaet i Forhold til Tove, efter at han havde ægtet Dronning Sofie. Derimod er det vist, at Kongen med stor Kærlighed omfattede den Søn Kristoffer, som Tove havde født, og han sørgede omhyggeligt for hans Opdragelse og Uddannelse. Allerede som halvvoksen færdedes
