Absalons Forsvarstale. | 659 |
følge med Kongen til Sjælland og her forhandle med Absalon. Dette skete ogsaa, og Absalon fik Lejlighed til i en glimrende Tale at paavise, hvor uretfærdige de fremsatte Beskyldninger vare. Anklagerne maatte give ham Ret og bad om Undskyldning; de vilde vende hjem og søge at faa et Forlig i Stand.
Almuen vilde imidlertid ikke falde til Føje og nægtede at betale Bispetiende eller overhovedet noget til Gudstjenestens Behov.
244. Bjernede Kirke ved Sorø (før Restavrationen).
Da lod Absalon udgaa Befaling om, at alle Kirker i Skaane skulde lukkes; til Gengæld erklærede Bønderne, at de undsagde Præsterne, og hvis de ikke faldt til Føje, vilde de unddrage dem al Indtægt og endog straffe dem med Lemmers Tab. Præsterne lode sig dog paa ingen Maade skræmme, og deres standhaftige Holdning bragte Almuen paa andre Tanker og til at ønske Forhandling med Absalon; det hindrede den dog ikke i at fortsætte med Plyndringen af hans egne og de kongelige Gaarde.
I den kommende Faste satte Valdemar med en Hær af Skaaninger og Sjællændere over til Helsingborg; denne Gang skulde Jyder og Fynboer ikke fordærve alt ved at gyde Olie i Ilden. Nørreskaaninger og Hallændere sendte Budstikken rundt for at kalde til