Spring til indhold

Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/69

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

55

Bebyggelsen i Bronzealderen.

der siges at stamme fra ungarske Egne og som i et overvejende Antal ere fundne i Vestjylland, kunne være tilbyttede for det her ved Kysterne fundne Rav, men lige saa let kunne jo dog tilfældige Forhold og lokale Moder have indvirket; tilmed naar det Amt, hvor de fleste Fund ere gjorte, nemlig Viborg Amt, ikke til Havkysten. Endvidere er der hidtil ikke ført noget gyldigt Bevis for, at det Rav, som man har fundet i Gravene i Mykenæ, stammer fra Østersøen eller fra Norden, det kunde jo faas baade i Middelhavet og ved Atlanterhavets Kyster. Ikke heller har det nordiske Ravs Vandring ned gennem Midteuropa efterladt sig Spor. Det ligger derfor nok saa nær at tænke, at den modtagne Bronze er bleven udvekslet hos Nabofolkene mod andre Produkter, som naturligen lode sig udføre fra vort Land, saaledes Pelsværk, Fisk, Agerbrugsprodukter.

Om Bronzefolkets antropologiske Stilling er allerede i det foregaaende udtalt, at Bygningen af dets Kranier svarer til de nuværende Danskes Hovedform, og at der for saa vidt intet er til Hinder for, at vore Forfædre kunne have boet her i Landet paa den Tid. Imidlertid have mange andre Folkeslag den samme Hovedform, saa at Beviset er lidet fyldestgørende. End ikke det Forhold, at Haarene af 6 i Egekister fundne Lig ved kemisk Undersøgelse have vist sig som blonde, bringer os nærmere til Maalet.

Som alt sagt vare allerede i Stenalderen alle de danske Landsdele og Øer bebyggede; de geografiske Grænser for Bebyggelsen udvidedes derfor ikke i Bronzealderen, men Befolkningen blev tættere. I Sverige vare væsentlig de samme Landskaber tagne i Besiddelse som i Stenalderen, nemlig Gøtalandene og nogle Dele af Svealand; nordligere end Værmeland og Upland naaede Bebyggelsen næppe. Befolkningen har dog her ingenlunde boet saa tæt som paa det danske Omraade; man har saaledes fra Skaane for hver Kvadratmil Land mindst 20 Gange saa mange fundne Bronzesager som fra de svenske Landskaber. I Norge strakte Bebyggelsen sig nu saa langt Nord paa som til Trondhjemsfjord; nogle Grave ere fundne endog nordligere.

Vidnesbyrdene om Bronzefolkets Udbredelse synes derfor at pege netop i den samme Retning, hvorhen vi lededes ved Folkets ejendommelige Kultur; det er Epigoner. De store Kulturerhvervelser vare gjorte, de skyldes Stenaldersfolket, som ogsaa havde vundet en geografisk Udbredelse og en Udstrækning for Bebyggelsen, hvorved man i lange Tidsrum har standset. Først paa Jernalderstiden rykke Menneskene videre.