| 680 | Absalons Krigerliv ophører. |
fældet. I hvert Fald har han efter Pommerns Betvingelse følt, at nu var der andre Opgaver, som i første Række maatte fordre hans Arbejde.
Vi ville endnu engang kaste Blikket tilbage paa Absalons Kriger-liv og spørge: kunde en gejstlig Mand som han virkelig uden Anstød færdes i Krig og Blodsudgydelse, ja være den egentlige Leder af Danmarks Hær og Flaade? Her maa det da først huskes, at de Kampe, han bestod, væsentlig vare Forsvarstog og fremfor alt Tog mod Hedninger, der skulde omvendes til Kristendommen; endvidere vare Gejstlige efter dansk som efter fremmed Ret pligtige til at møde med deres Udbud paa Ledingstog.
Vi træffe i det tyske Rige paa denne Tid Skikkelser af Typelighed med Absalon, om de end i Karakterens Renhed ere ham underlegne. En Mand som Kejser Frederiks ypperste Raadgiver Reinald von Dassel, Ærkebisp af Köln og Rigskansler, var utrættelig i Arbejde baade i Kancelliet og i Felten, uforlignelig tapper og med staalsat Legeme, han var som Absalon af udadlelig Vandel, men i stærkere Grad dreven af Ærgerrighed end denne. Reinald havde desuden stillet sine rige Evner i Statens og Kejserens Tjeneste saa fuldstændig, at Kirken for ham ganske stod i Skygge i Sammenligning dermed; det var en Ensidighed, hvori Absalon aldrig gjorde sig skyldig. En anden karakteristisk Skikkelse var den senere Rigskansler og Raadgiver hos Kejser Frederik, Kristian von Buch, Ærkebisp af Mainz. Hos denne udmærket begavede Mand havde verdslig Forfængelighed og Soldateraand aldeles faaet Overhaand, hans gejstlige Embede maatte skøtte sig selv paa bedste Maade. Med gylden Hjælm og Panser over Kaaben tumlede han sig til Hest i Kampen og fældede med sin Stridskølle Fjender til Jorden.
Over for Mænd som disse staar Absalon ikke tilbage i Dygtighed som Statsmand og som Kongens Raadgiver, han besidder i en lignende Grad Kundskabsrigdom, Verdenserfaring og Evne til ved Veltalenhed og vindende Optræden at faa Magt og Indflydelse, men hans Deltagelse i Kamplivet har den renere Karakter af en Kamp for Land og Folk og for Troens Udbredelse, man mærker her intet til selviske Hensyn. Dertil kommer saa, at Absalon var den alvorlige Kirkens Mand, fuldtro mod sin gejstlige Gerning, en ivrig Fremmer af det kirkelige Liv. Denne Side af Absalons Virksomhed skal senere blive skildret.
Absalon var Kriger med Liv og Sjæl, men tillige rustet dertil ved Legemets fulde Kraft og Smidighed. Han var i Stand til at
