| Danmarks Forbindelser med fremmede Lande. | 683 |
Med hin Solskinsdag og Uvejrsdag uden for Jomsborgs Volde standse som paa et givet Tegn de tre Kilder, som trofast, udførligt og i det hele overensstemmende fortælle om Valdemarstiden: Svend Aagesøn, Saxo og Knytlingasaga. For det danske Folks Historie er det derfor et skæbnesvangert Øjeblik; det er sidste Gang gennem den hele Middelalder, at der høres en udførlig, fortskridende Beretning om et Tidsrum. Kun knappe Aarbøger og lejlighedsvise Fremstillinger af enkelte Mænd og Begivenheder give os Folkets Historie i den følgende Tid.
Imidlertid er der Grund til at spørge, om da Bedrifter og Begivenheder under Kong Knuds Regering ophøre med hin Sejr, og om fra nu af kun indre Tilstande og Folkets Udvikling bliver levnet tilbage som værd at skildre. Unægtelig er der i den Henseende en Vending i Tiden. Den senere Halvdel af Kong Knuds Regeringstid synes at antage Karakter efter den fredelige, retsindige, ikke for de store Bedrifter anlagte Konge. Slag i Slag var i den sidste Menneskealder Krige, Erobringer, Fredsslutninger, indre Opstande fulgte efter hinanden, fra nu af samler Folket sig i en Række af Aar væsentlig om at sikre det vundne og at forberede sig til nye dristige Skridt.
Der mærkes paa disse Tider over Danmark et Pust af europæisk Aand og en Luftning udefra, som tidligere var ukendt. De Danske foer ikke paa Vikingevis ud for at betvinge Folk eller at erobre Land, de havde til Maal paa fredelige Rejser at erhverve Erfaring og Kundskaber, at knytte eller vedligeholde Forbindelse med kirkelige Institutter og Klostre i Udlandet, eller de droge paa Handelsfærd. Med Tyskland var i de sidste to Menneskealdere Berøringerne bievne langt stærkere, det tyske Kejserrige havde som europæisk Stormagt draget Danmark ind i sin Tryllekreds, de nordtyske Fyrster satte sig stadig fastere i Vendernes Lande og kom derved i en vedvarende krigersk eller fredelig Berøring med de Danske; de tidligere saa sjældne ægteskabelige Forbindelser mellem Tyske og Danske bleve nu almindelige.
Til England var Forholdet af en anden Art. I politisk Hen-
