| 682 | Absalon og København. |
han et karakteristisk Eksempel paa Esberns Snarraadighed. I Bedrifterne mod Venderne staa derfor Kong Valdemar, Absalon og Esbern som store Krigere, der lige fuldkomment udføre det Hverv', som Landet krævede af dem, idet deres Evner karakteristisk udfylde hinanden. — Ogsaa i det afværgende, tavse Forsvar deltog Esbern; som Absalon havde bygget Havn ved Øresund, saaledes rejste Esbern Kalundborg ved Bæltet.
Medens Absalon i den følgende Tid ikke fremtræder som Hærfører, opgiver han dog ikke sin Stilling som øverste Vagthaver over Farvandene og som Besidder af den vigtige Forpost, Borgen i Havn. Kong Valdemar havde allerede tidligt under sin Regering overladt Absalon Havn, og med Blik for Stedets ypperlige Beliggenhed for Skibsfart og Forsvar havde Absalon bygget en Borg paa Holmen, som værnede Købmandshavnen indenfor. Borgen blev snart et af de vigtigste Støttepunkter for Farterne mod Venden; paa dens Mure ragede Hoveder af dræbte vendiske Sørøvere op paa Stager til Skræk og Advarsel for alle Fredsforstyrrere paa Søen. Absalon havde efterhaanden samlet og henlagt en Del Gods til sin Borg, aabenbart for at give Befalingsmanden her saa rige Indtægter, at Stedet altid kunde holdes vel befæstet og med fornødent Mandskab, og i Borgens Ly blomstrede Staden i Vejret.
Det var som Kong Valdemars Ven og som Landets tapre Forsvarer, at Absalon havde modtaget København i Gave; den var ikke skænket til Roskilde Bisp. Efter at Absalon havde begyndt at føle sig sikker i Skaane, tænkte han paa at opgive Roskilde Bispedømme og alene beholde Ærkesædet i Lund; han havde udset den, som han ønskede sig til Eftermand, nemlig hans Slægtning Peder Sunesøn, og til ham blev da ogsaa Bispesædet overdraget, efter at Peder var naaet til den kanoniske Alder (1191). Men København vilde Absalon paa ingen Maade slippe, og derfor fik han af fire Paver efter hinanden Stadfæstelse paa, at den skulde forblive i hans Besiddelse, saa længe han var i Live. Disse Breve vidne om Absalons varme Kærlighed til Borgen og Byen, men de røbe tillige en Frygt for, at hans Ret kunde anfægtes. Absalon erhvervede endnu et femte Pavebrev, hvorved det forbødes Roskildebisperne nogen Sinde at afhænde Borgen fra Bispesædet.
