| De Danskes Studier i Paris. | 685 |
Hjemkomsten efter Studieaarene udmærket skikket til at overtage Kanslerposten; tillige blev han Domprovst i Roskilde, hvor hans ældre Broder Peder var Biskop. »Denne Post, — saaledes tiltaler Saxo ham i Fortalen til sit Værk — som indtil da var ringe af Omfang, har I saaledes prydet ved Eders flittige Virken, at den efter Eders Afgang attraas som en Gunst af Mænd i de højeste Stillinger«. Den, som efterfulgte Anders i dette Embede, efter at han var bleven Ærkebisp, var hans nysnævnte Broder Biskop Peder; ogsaa senere indehavde Bisper denne Stilling.
Det var til Paris, at Nordboerne søgte hen for at uddanne sig. Den var paa disse Tider den lærde By fremfor alle andre, efter at Skolastiken her havde opslaaet sit Højsæde. Ypperlige Lærere virkede, og blomstrende Skoler bestode; endelig gav Kong Filip August i Aaret 1200 de første Privilegier for de studerende. Et Universitet havde der hidtil ikke været; først ved Tiden 1200 sluttede de i Paris virkende Lærere sig sammen til et fælles Lærersamfund, saaledes at et egentligt Universitet kunde siges opstaaet. Over de Forhold, hvorunder det skete, kunne netop Oplysninger om en dansk Mands Studietid i Paris kaste Lys.
Det var paa Seineøen, at Skolerne og de lærdes Boliger fandtes. I Forstaden paa Flodens venstre Bred, der kun var spredt bebygget, laa paa en Højde St. Genevièves Kloster, hvor Abælard († 1142) havde samlet Tusinder af Tilhørere ved sine berømte Forelæsninger; ved dette Kloster fandtes der ganske vist fremdeles en Skole, men den var rent teologisk og kun bestemt for Ordenens egne Medlemmer. Der bestod desuden et ligefrem fjendtligt Forhold mellem de regulære Kanniker her i Klosteret og »Artisterne«, Lærerne i de filosofiske Videnskaber ved Skolerne paa Øen.
Absalons Slægtning Peder Sunesøn var i sine unge Aar sendt til Genovefaklosteret for at undervises i Teologien, da han var bestemt til at blive Munk eller Gejstlig. Den nidkære og lærde Abbed Stefan tog sig varmt af den unge Mand med det ikke stærke Helbred; i de Breve til Absalon, hvor han omtaler hans Studier, skriver han: een Ting indskærpe vi ham bestemt, at han, som nu lever regelbundent med Munkene, ikke saa længe han er her i Landet, løber i Flok med verdslige Kammerater eller søger verdslige Skoler hos Ordkræmmere for at lægge sig efter Ordlarm og Disputere kævl.
Saaledes var der en bestemt Modsætning mellem Munkene »paa Bjerget«, i hvis Kloster der siden Abælards Tid i et halvt Aarhun-
