| 686 | De Danskes litterære Dannelse. |
drede ikke var hørt Forelæsninger over s Kunster«, og de studerende »paa Øen«. Netop denne Splid bidrog til, at alle de frie Lærere sluttede sig sammen til en Korporation, universitas magistrorum, med det Maal at paase deres fælles Interesser, hvad der blev det væsentlige Grundlag for Pariseruniversitetet. Samtidig var Seineøen bleven saa tæt bebygget, at det ikke var muligt her at finde Undervisningslokaler eller ønskelig Læsero, og derfor begyndte Lærerne og Studenterne at flytte over paa den venstre Bred, hvor et latinsk Kvarter opstod omkring St. Genovefaklosteret. Omtrent paa samme Tid dannede der sig fire Fakulteter ved Universitetet, idet Lærerne i Teologi sluttede sig sammen til et eget Samfund, ligesaa Lærerne i Retsvidenskab, i Medicin og i »Artes«. I Begyndelsen af det 13de Aarhundrede begyndte de studerende ogsaa at ordne sig i »Nationer«; til den engelske Nation hørte foruden Englændere og Skotter Tyske og Danske. I Aarhundredets Midte grundedes der endvidere Kollegier eller Friboliger for Studenter; mellem de først stiftede var det af en Kannik fra Roskilde Peder, Arnfasts Søn, grundlagte Collegium Dacicum.
Arnold, der var Abbed i St. Johannes Kloster i Lübeck og i sin »Venderkrønike« har skildret Tidens Historie med stor Sandhedskærlighed og dernæst med varm Interesse for Danmark, omtaler de Danskes aandelige Kultur paa følgende Maade: Ogsaa i boglige Kundskaber have de i ikke ringe Grad gjort Fremskridt, idet de fornemme i Landet sende deres Sønner til Paris, ikke blot for at faa Uddannelse til gejstlige Stillinger, men for at blive underviste i verdslige Ting. Dér oplæres de i dette Lands Litteratur saavel som Sprog, og de erhverve sig Dygtighed saavel i de filosofiske Videnskaber som i Teologien. Paa Grund af deres medfødte Tungefærdighed lægge de ikke blot Skarpsindighed i dialektisk Drøftelse for Dagen, men de vise sig ved Behandlingen af kirkelige Sager som gode lovkyndige i den kanoniske og romerske Ret.
Paa denne Tid var saaledes lærd eller i alt Fald litterær Dannelse ikke noget særegent for Gejstlige, men attraaet af verdslige. Derfor kan en dansk Adelsmand Svend Aagesøn ogsaa optræde som Historieskriver og som Fortæller om gammel Lov paa det latinske Sprog, og en af Deltagerne i Korstoget 1191 Matthæus skildres som en litterært dannet, veltalende Adelsmand.
For den gejstlige Uddannelse var der gjort meget derved, at Domkapitlerne efterhaanden havde uddannet sig til vigtige Institutioner, der støttede Bispen i hans Gerning og underviste de
