Domkapitlerne. | 687 |
vordende Gejstlige. Det er foran fortalt, hvordan Lunds Domkirke havde faaet sit Kapitel paa Knud den helliges Tid og hvorledes dets Medlemmer, efter oprindeligt at have levet efter Munkeregler, var bleven et Konvent af verdslige Præster (S. 480,561). Noget langsommere foregik denne Forandring ved Domkapitlet i Roskilde, der endnu paa Absalons og Anders Sunesøns Tid synes at have fulgt Munkereglerne; først under Anders’ Eftermand ses hver Kannik at have egen Bolig og egen Indtægt. Og-saa ved Domkirkerne i det vestlige Danmark opstod der Kapitler, men af forskellig Art og med langsom Udvikling. Forholdene i Ribe ere i den Henseende oplysende. Her bestod Præsteskabet ved Domkirken oprindelig af Præsterne ved de to Sognekirker i Byen og Præsten i Andst Sogn ved Kolding, der saa-ledes maatte have Kapellaner til at bestride deres egentlige Kald. Bisp Elias oprettede derimod et virkeligt Kapitel, som han tillagde forskellige Indtægter (1145), og han saavel som hans Eftermand virkede ivrigt for, at Kannikerne skulde leve i Fællesliv efter Augustinerreglerne. Heri mødte de imidlertid bestemt Modstand af Præsterne, kun Boligen blev fælles, ellers havde hver Kannik sit Præbende. Paa Valdemar Sejrs Tid fik hver Kannik ogsaa særlig Bolig omkring Kirken »paa Pariserkirkens Maade«. I Odense vedblev derimod Munkene i St. Knuds Kloster under deres Prior at udgøre Konventet, med Ret til at foretage Bispevalget; et egentligt Kapitel Tor Stiftet oprettedes ikke før paa Kristian I’s Tid. I Viborg fandtes der ligeledes regulære Kanniker under en Provst, og Børglum Klosters Munke, der fulgte de strenge Præmonstratenserregler, traadte i Kapitlets Sted hos Vendelbispen.
Den Ensartethed, som ellers er saa gennemført i den katolske Kirke, kom saaledes mærkelig lidt til at gøre sig gældende ved Kapitlerne. Det gik hos os som i Tyskland, hvor der var en stærk Bevægelse for at kræve Fællesliv og Munkeregler saavel af Domkirkernes som af andre Kollegiatkirkers Gejstlige, men Reformen blev kun delvis gennemført. Ved det overvejende Antal af saadanne Kirker virkede sekulære Præster.
252. Kristus med Apostelen Peter (Elfenbensrelief, omtrent 1100). ½.