Spring til indhold

Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/716

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
688 Absalon indkalder Vilhelm.


Paa Øen Eskilsø i Roskildefjord var der tidligt i Aarhundredet bleven anlagt et Kloster. Det rummede kun faa Brødre og var desuden kommen i Forfald. Man saa med Forargelse, hvordan Munkene paa de store Fester fik Besøg, holdt Gilde i Spisesalen med de gæstende Mænd og Kvinder og fik sig en Rus og en Dans. Absalon vilde gøre en Ende herpaa, han vilde netop af Klosteret skabe et Forbillede paa, hvordan et Munkeliv ret skulde føres, derfor besluttede han om mulig at indkalde hertil en Munk Vilhelm, som han i Paris havde lært at kende og som han værdsatte højt. Absalon sendte sin Provst Saxo til Paris med et Brev herom, og det lykkedes ham at formaa Vilhelm, som nu var Kannik i St. Genovefaklosteret i Paris, og tre andre Brødre til at følge med til Danmark. Her modtoges de af Kong Valdemar og Absalon med aabne Arme (o. 1165). Munkene paa Eskilsø bleve i høj Grad bestyrtede ved de nye Brødres Ankomst og forstod, at Klosteret skulde sættes paa en anden Fod, hvorfor to af dem straks fortrak. Efter Absalons Paabud skulde Klosteret forestaas af en Abbed — tidligere havde der kun været en Prior — og nu blev Vilhelm valgt og sat i »Abbedstolen«.

Det var intet let Hverv, hvortil Vilhelm saaledes gik ind, at skulle styre et Samlag af nogle gamle, ikke arbejdsføre danske Munke og af tre Landsmænd, som snart fandt Klimaet haardt og Kosten drøj. Vel hjalp Absalon paa det slet forsynede Kloster ved stadige Pengegaver, men til sidst erklærede de tre Brødre, at de ikke længere kunde holde Livet ud og vilde drage hjem. Abbed Vilhelm var stærkt tilbøjelig til at følge med dem, men det lykkedes Absalon at overtale ham til at blive. Klosteret naaede ogsaa en smuk Blomstring og blev en udmærket Skole for Uddannelse af Præster; Vilhelm var en nidkær Lærer, han styrede som Abbed myndigt og retfærdigt, og Klostertugten blev strengt overholdt. »Det Sted, hvor nylig Syndens Torne og Ukrudt havde vokset, frembragte ved Dug fra oven en Gud behagelig Sæd«, saaledes skriver Absalon i et Privilegium for Klosteret.

Klosterets Beliggenhed var dog ubekvemt, og da dets Ejendomme tog til, blev der Mulighed for at flytte det til et gunstigere Sted. Det nye Kloster blev lagt i Æbelholt, en halv Mils Vej Vest for Hillerød, og 1175 indviet til St. Thomas og den hellige Aand (Paraklét d. e. Talsmanden). I næsten 30 Aar skulde Vilhelm virke paa dette ny Sted, stadig understøttet af Absalon. Jævnlig kunde