| Benediktinerne. | 689 |
Vilhelm udvide sit Kloster; der taltes til sidst 25 Kanniker bag dets Mure, over 100 Mennesker spiste daglig ved dets Borde.
Vilhelm var den kloge og kyndige Raadgiver, til hvem man tyede i Kirkens og Statens Sager, en Skriftefader for mange af Kongeslægten, han var desuden et af Bindeledene mellem den danske gejstlige Verden og Kirken i Frankrig og dets berømte Klostre. Vilhelm brevvekslede med Mænd og Kvinder i mange Lande; men det tiltalte ham ogsaa at nedskrive sine Tanker om kirkelige Sager i Brevform, selv om i Virkeligheden ikke Spørgsmaal vare forelagte ham og havde givet Anledning til hans Udtalelse. Han tilvejebragte selv en Samling af alle disse Breve, som skulde tjene til Vejledning for hans Elever.
Klosterordenerne vare i Danmark bievne mange, Munkelivet havde faaet stærkt afvigende Former og Farver. Der er Grund til, idet vi kaste vort Blik ud over dem, at spørge om, hvad der var hver enkelt Ordens Karakter og Ejendommelighed og om de virkede imod hinanden eller arbejdede sammen i Enighed.
Benedikts gamle Orden havde allerede ved Slutningen af det Ilte Aarhundrede levet sin bedste Tid; det var nu nyere Retninger, der banede sig Vej, selv om de kun vare Omformninger af Ordenens gamle Indhold. Hovedgrunden til, at Benediktinerne ikke længer tilfredsstillede, var den, at Askese som saa at sige eneste Pligt efter Tidens Opfattelse ikke syntes tilstrækkelig til at forsvare Klostrenes Bestaaen og ligeledes ikke mentes fuldt ud at kunne udfylde Munkenes Liv. Her maatte anden Gerning til, som kunde uddanne Mennesket til at tjene Gud paa en mere mangfoldig Maade, ved at øve Fromhedsgerninger mod andre, udbrede Kristi Rige, udvikle egen Aand. Den cluniacensiske Reform, som Benediktinerklostrene havde gennemgaaet, havde renset Ordenen for meget af hvad der var uheldigt og forfaldent, man stræbte rundt om efter at vende tilbage til Benedikts egen strenge Regel, men der maatte tillige gives Munkene nye Opgaver. De fleste af de nye Ordener kom netop hver
253. Kalk fra Alstrup Kirke i Vendsyssel, o. 1200. ⅛.
Danm. Biges Hist. I 87
