| 696 | Korsfarerne erobre Silves I Portugal. |
sejlede fra Kyst til Kyst, besøgte berømte hellige Steder og optoge eventyrlystne Kamp mod Hedninger, hvor den frembød sig. Da en af Flaaderne ankom til Galicien og vilde besøge det berømte Valfartssted St. Jago de Compostella, fik Befolkningen Mistanke om, at Korsfarerne vilde røve St. Jakobs Hoved, og tvang dem til at forlade Byen.
I Forsommeren 1189 ankom en Flaade til Lissabon, og Portugals Konge Sancho I foreslog den at angribe og erobre den befæstede mauriske By Alvor, der ligger hinsides Kap St. Vincent i den sydlige Del af Algarve ved Udløbet af en lille Flod, der nogle Mil højere oppe strømmer forbi den store Stad Silves. Portugisiske Skibe ledsagede dem til Alvor, og Korsfarerne indtog ved Storm Staden; 5600 Muselmænd bleve uden Naade nedhuggede. Efter at Portugiserne havde fulgt Korsfarerflaaden til Gibraltar, skiltes de fra den og sejlede tilbage. Imidlertid ankom en ny Flaade af Korsfarervikinger til Lissabon, og Sancho opfordrede denne til i Forening med hans egen Flaade at angribe selve Silves; det var en By, der var ti Gange saa stor som Lissabon og en af Maurernes stærkeste Fæstninger. Efter henimod syv Ugers Belejring overgav den udhungrede Stad sig, og store Rigdomme faldt i Korsfarernes Haand, idet efter Overenskomsten alt rørligt Gods tilfaldt disse, medens Kong Sancho fik Byen. Ogsaa paa andre mauriske Kyster af Spanien aflagde Korsfarerne krigerske Besøg; de ødelagde og brændte saaledes Cadix, derpaa sejlede de langs de østlige Kyster til Marseille.
Imidlertid havde Kejser Frederik fundet sin Død, da han uforsigtigt badede sig i en Flod i Lilleasien (Juni 1190), og med den gamle ildfulde Helts Bortgang svandt hans Hærs Deltagelse i Korstoget ind til lidet eller intet. Fra Frankrig og England, i hvilket Rige Rikard Løvehjerte havde fulgt sin Fader paa Tronen, strømmede derimod nu Hærskarer sammen til de hellige Kyster. Som det første Maal for Korfarernes Bedrifter maatte Erobringen af Akkon (Ptolemais) frembyde sig; naar denne vigtige Havneplads var vundet, vilde Kystlinien mod Syd til Joppe falde i de Kristnes Vold og Vejen til Jerusalem staa aaben.
Vi have ingen udførlige Oplysninger om de Danskes Deltagelse i disse Kampe. En Del af deres Flaade ankom i September 1190 til Akkon; da den ikke førtes af nogen enkelt Høvding, bad de Danske Flandrernes Fører, Jakob af Avesnes, om ogsaa at være deres Høvding. I Korshæren var man glad over de frisiske og danske
