| Kongerækker. | 705 |
Latin. Derfor have ogsaa de fleste Danske maattet lære paa Latin forskellige af de Stykker, hvoraf Messen bestod: Indledningen (Sursum corda, Opløfter Eders Hjerter; Sanctus, Hellig), Bønnen for de levende, Indstiftelsesordene, Ofringen, Bønnen for de døde, Fadervor (Pater noster) og Slutningsbønnen.
Tænkte nu ingen paa at nedskrive noget af den rige Mindeskat, som Folket havde bevaret fra den hedenske Fortid, eller paa i det hele at fastholde ved Skrift Rækkefølgen af de velbekendte historiske Begivenheder? Blandt det, der først fra Folkemindet blev fæstet til Pergamentet, var vistnok Kongerækkerne. Af saadanne Lister, der begynde med Dan eller Skjold, og som simpelthen opregne Kongernes Navne uden at nævne Aarstal eller Begivenheder, ere mange bevarede (S. 169 f.); det har vist været en ret almindelig Viden, at man huskede Rækken af Danmarks Konger fra fjerne Tider. Der opregnes i disse Lister jævnlig en 30—40 Konger før Gorm den gamles Tid — Saxo har endog henimod 70—, en enkelt Række anfører tillige Navne paa Dronningerne.
De historiske Optegnelser dreje sig i øvrigt meget lidt om Sagntiden. Efter at den første Krønike var bleven skrevet i Roskilde (S. 564), har en Forfatter fra samme By dog som en Indledning til denne Krønike, der begynder med Kristendommens Indførelse, givet nogle af Nationalstolthed farvede Fortællinger om Danmarks Historie i Oldtiden lige fra Kong Dans Dage, idet han især dvæler ved Roars og Helges og Rolf Krakes Historie.
Den Interesse, som Svend Estridsen havde haft for Danmarks Fortid, havde ikke bragt ham til at lade en Danmarks Historie skrive, ikke heller havde nogen af hans Efterfølgere arbejdet herfor. Kongernes Sans for Digtning og Interesse for, at deres egne Gerninger mindedes, viste sig kun i, at islandske Skjalde fremdeles vedblev at søge til deres Hof; forskellige Kvad vare Frugten af disse Besøg (S. 499). Da omsider historiske Skrifter forfattedes i Danmark, var det — som vi have set — Skildringer af danske Helgene, saaledes et mindre Skrift om Knud den hellige (S. 500) og senere Ælnoths udførlige Arbejde om denne Martyr (S. 530). Men ogsaa om Hertug-Helgenen forfattedes der Arbejder. Det første af disse blev skrevet af en Englænder Robert, der stammede fra Klosteret i Ely. Skriftet er tabt, men en Oversigt over dets Indhold og nogle Uddrag af det ere bevarede. Bogen, der var tilegnet Erik Emune, synes ikke bestemt til kirkelig Brug. Derimod forfattedes der til Kirkens Tjeneste et Skrift, sammensat af tvende
Danm. Riges Hist. I 89
