Spring til indhold

Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/746

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
718 Verseformer.

efter at Normannerne havde erobret Landet, endda ikke fuldstændigt.

I den lange Mellemtid, da man i England kæmpede om at finde den rette og fuldkomne Form for Digtning, fremkom mange underlige Blandinger og Forsøg. Stavrimene bleve uregelrette i deres Bygning, og der viste sig Enderim imellem dem, ja man lod stundom Prosaen halvvejs danse i Rytmer eller smykke sig med Enderim eller Stavrim, saa man ofte kan være i Tvivl, om man har Prosa eller Digtning for sig. Da det danske Folk var under stærk Paavirkning fra England ogsaa i litterær Henseende, var det intet Under, om tilsvarende Forhold kunde mærkes hos os.

Dette er netop Tilfældet. Saaledes er den Dedikation til Kong Niels, hvormed Ælnoths Krønike indledes, skrevet i Prosa med halvskjult Rytme og med Anvendelse af baade Bogstavrim og Enderim; det er en Form, der bringer vor Messesangs frie Rytmer i Erindring. Mindeskriftet om Knud Lavard (S. 705 f.) anvender helt igennem Bogstavrim i sin Prosatekst; det tvungne Ordvalg gør ofte Udtrykket søgt eller mindre klart.

I rytmisk Prosa fremtræde ogsaa de saakaldte Sekvenser; det var Verslinier, som Menigheden sang ved Gudstjenesten og som vare opstaaede ved, at man musikalsk havde forlænget Halleluja med en Tonerække og senere klædt denne Tonerække med Ord og Vers. Ved Siden af Sekvensen med dens uregelmæssige Rytmik fandtes imidlertid ogsaa Hymner med regelret Versbygning og Enderim, oftest i de Strofeformer, som vi kende fra vore Salmer; saaledes er det nævnte Knud Lavards Levned helt igennem ledsaget af slige Salmevers. I øvrigt vare i Litteratur og særlig i Indskrifter rimede Heksametre (leoninske Vers) en hyppigt anvendt Versform (se saaledes Indskriften i Lunds Domkirke paa Bisp Hermans Grav, S. 557). Et Vidnesbyrd om, hvorledes mange Tiders Verseformer blande sig med hinanden, haves i Indskriften fra St. Knuds Skrin i Odense 1101, hvor hver Heksameterlinie har Alliteration og desuden Enstavelsesrim 1):

atque petens potum telorum pertulit ictum
lancea nec ne latus, ut Christi, perforat ej u s.

Kun en enkelt Indskrift i dansk Sprog minder os om denne Blandingstid; vi træffe i den foruden Bogstavrim et af de første

1) Og da han bad om en Drik. maatte ban lide Pilenes Stik, og Lansen gennemborede hans Side, ligesom Kristi.