| Folkevisen opstaar. | 719 |
Eksempler paa Enderim. En Runeindskrift fra Øster-Brønderslev Kirke i Vendsyssel udsiger, at Kirken er viet Kristus til Miskundhed for Menneskene, og nævner endvidere Kirkebyggerens Navn:
- kirkia er kriste kænt
- manom til misguntar
- suen sun germuntar.
I den Vise, som Kong Knud den store skal have digtet, var Enderimet allerede anvendt (S. 402). Som hos Angelsachserne er hos de Danske mere og mere Sansen for dets Vellyd bleven vakt; Kirkens latinske Salmer have sunget det ind i Folkets Øre, og omsider er alt, hvad Folket digtede, bleven smykket med denne Rim-form. Men tillige havde Lægmanden fundet et Udtryk for, hvordan han i det hele vilde udsynge, hvad der laa ham paa Hjerte, give sin Følelse Udtryk og sin Beretning Form.
Vi veed ikke nærmere, hvorledes det er gaaet til, men der hørtes en Dag i Danmarks Skove og hen over Markerne en Sang saa skøn, som den nogen Sinde har lydt i Poesiens Verden, Folkevisen. Hvad der kun sjældent var hændt før og sjældent hændte siden, var nu opstaaet, en Sang, der talte Sproget saaledes som det lød i den jævne Mands Mund, og hvor Ordene fulgte i hinandens Følge næsten som i ubunden Tale og dog med lette, svævende Trin, en enfoldig, ulærd Digtning, der dog naaede saa højt som nogen. Gennem flere Aarhundreder vedblev den at være saa at sige den eneste Maade, hvorpaa uden for Kirkelivet den sungne Sang kom til at lyde.
Vi vide som sagt ikke, hvordan Folkevisen er opstaaet. Vist synes det dog at være, at den ikke har sin Herkomst fra Oldtidsdigtningen. Skjaldenes gamle Kvad havde tunge, rungende Skridt, medens Folkevisen glider som Bækken i Engen; til fast Takt og Tællen mærkes lidet, men dog lyder der i den et bestemt melodisk Fald. I Kvadene stod Ordene tætte som de væbnede Krigere i Skjoldborgen, medens Visen er bøjelig og strækkelig, og naar Kvadet bygger paa det skarpe Bogstavrim, skyer Visen det fuldstændig. Til Kvadets strenge Form svarer dets tankevægtige, dømmende eller belærende Indhold, medens Viserne fremfor alt ere fortællende.
Men Folkeviserne have endvidere til Grundlag et Kulturforhold, som var nyt i Norden. I Fortællingen om de uheldige Tilstande i Eskilsø Kloster, inden Abbed Vilhelm reformerede det, hedder det, at Lægfolk, Mænd og Kvinder, paa Helligdage gæstede Klosteret,
