| 772 | Pave Honorius løser Kong Valdemar fra Eden. |
Slaviens Lande med Undtagelse af Rügen og de dertil hørende Lande. Rensborg skal gives Grev Adolf tilbage 10 Dage efter Kongens Udløsning. Lübeckerne og Hamburgerne saavel som overhovedet alle Købmænd, der vilde besøge Danmark for Handelens Skyld, skulle her nyde den Ret og Frihed, de havde besiddet før Kongens Fangenskab.
Kongen og de danske Adelsmænd skulde sværge, at de ikke vilde hjælpe Grev Albert til at tilbagevinde hans Lande.
Endnu i det første Halvaar efter sin Hjemkomst var Kong Valdemar den tavse, passive Mand, der tilsyneladende alene nød den vundne Frihed med Opgivelse af alle Hævntanker. Men da i Paasken 1226 Valdemar den unge ogsaa vendte tilbage til Danmark, har han følt sig mere tryg, Stoltheden er vaagnet i ham paa ny, Følelsen af, at der var hændt ham en Uret og et Forræderi, som havde været altfor lykkeligt for dets Ophavsmand. Igen stod hans Haab til Paven, som skulde løse ham fra Eden. Han tilskrev Honorius III, hvordan han nu ganske vilde være hindret i at efterkomme sit Løfte om at drage til det hellige Land. Løsesummen oversteg aldeles hans Evner, og ingen burde vel tvinges til det umulige. Eden var han bleven bragt til at sværge ved Frygt og aabenbar Vold, medens Greven havde ved at tage ham til Fange brudt sin Troskabspligt. I Henhold til disse Grunde løste Paven Kong Valdemar fra hans Ed og alle de paadragne Forpligtelser: Ed bør ikke være en Lænke i Ubilligheds Haand, men Retfærds Støtte.
Allerede nogle Uger forinden havde Honorius tilskrevet Grev Henrik et truende Brev om at tilbagegive Kongen af Danmark baade de stillede Gisler og den modtagne Pengesum, da Paven ellers vilde skride ind imod ham med gejstlig og verdslig Straf. I en samtidig Skrivelse havde han ligeledes søgt at stemme Kejser Frederik gunstig for Kong Valdemars Sag. Men Tiden var forbi, da Skrivelser og Forhandlinger kunde faa Betydning, nu maatte Sværdet prøves.
Allerede i Efteraaret 1226 mærkedes det, at Kong Valdemar var paa Krigsfod. Stillingen syntes helt betænkelig for Grev Henrik og
