Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/804

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst
776 Kong Valdemar den unge ægter Eleonore af Portugal.

liget af 1225 hidtil i det hele ere blevne opfyldte efter deres Ordlyd, synes der at være bleven udbetalt for Udløsningen af samtlige Fanger omtrent 26 000 Mark. Den oprindelig fastsatte Løsesum udgjorde imidlertid det dobbelte; derfor synes en gammel Krønike at fortælle Sandhed, naar den siger, at i Virkeligheden blev kun Halvdelen af den betingede Løsesum betalt.

Grundene til det store Afslag have vel været mange. Det har ikke været billigt at forvare og underholde en saadan Skare for-

274. Kong Valdemar den unges Segl og Modsegl (det sidste blev trykt paa Bagsiden af det under Dokumentet hængende Vokssegl). ⅔.

nemme Herrer, og en lurende Fare var der jo stadig forbundet dermed. Fra forskellige Sider er der bleven øvet et Tryk paa den schwerinske Grevefamilie, og det er bleven forestillet den, at i Virkeligheden var det ikke muligt for de Danske at skaffe de overordentlige Summer til Veje, hvad da ogsaa den økonomiske Forlegenhed, hvori Rige og Folk vare stedte, klart nok udviste.

Valdemars samtlige Børn vare nu vendte hjem til Riget. Da skulde en ny Sorg ramme Kongen og kuldkaste skønne Forhaabninger. Valdemar havde til Hustru for den unge Valdemar valgt en Prinsesse af Dronning Berengarias Slægt, nemlig Eleonore, en Datter af Berengarias Broder Kong Alfons II af Portugal og Urraca af Kastilien. Biskop Gunner af Viborg havde hentet hende til Danmark, og Brylluppet stod i Ribe St. Hansdag 1229; Dagen derefter